Luftens små lette juveler kan opleves om sommeren. Den bedste måde at iagttage sommerfugle på er at finde en blomsterrig eng, mark, skråning, have med mest mulig sol og læ. Gå efter blomster, så er der også sommerfugle!

Udover at sidde på blomster og suge nektar ynder mange sommerfugle også at sidde på sten, træstammer mm. og solbade.

Nogle arter af sommerfugle sidder næsten aldrig stille. Især blåfuglene kan være utroligt omkringflyvende. Dem kan man bedst iagttage og fotografere om aftenen ved solnedgang, hvor de ofte sætter sig til hvile øverst på et græsstrå med hovedet nedad.

Her finder du en præsentation af nogle af Danmarks dagsommerfugle – prøv selv, om du kan spotte dem rundt omkring ude i den danske natur.

Dukatsommerfugl

Dukatsommerfugle-hannen ligner med sin stærkt orange vingeoverside noget, der kommer fra regnskoven. Den er en ivrig blomsterbesøger.

Dukatsommerfuglen findes på enge, bakkeskråninger og i skovlysninger. Larven lever på Rødknæ og Almindelig Syre.

Dukatsommerfuglen er i tilbagegang mange steder i landet. Den er meget sjælden i Vendsyssel og mest almindelig i Midtjylland.

dukat-sommerfugle-han-3 dukat-sommerfugle-han dukat-sommerfugle-han2

Nældesommerfugl

Om foråret ses små orange nældesommerfugle. De parrer sig, lægger æg og dør. Larverne lever på nælder.

Om sommeren klækkes så sommergenerationen, som er mørkere og større. Derfor hedder nældesommerfuglen også to-fase-takvinge. Med en lang varm sommer som i 2018, når nældesommerfuglen at lave en 3. generation, som ligner en mellemting mellem de to første.

For øvrigt ligner vingeundersiden et landkort, hvilket i England har givet den navnet The Map eller Map Butterfly.

naeldesommerfugl naeldesommerfugl2 naeldesommerfugl3

Rødplettet Blåfugl

Rødplettet Blåfugl er en lille hurtig sommerfugl, som ofte flyver lavt i vegetationen og er let at overse. Men sidder den stille, og kan man komme til at kigge nærmere på den, vil man opdage dens skønhed.

Man kan finde den på tørre blomsterrige lokaliteter. Larven lever på forskellige storkenæb-arter og er stærkt knyttet til myrer, som jævnligt malker den for sukkerholdige ekskrementer og forsvarer den mod fjender.

Rødplettet Blåfugl er i rivende tilbagegang.

roedplettet-blaafugl roedplettet-blaafugl1 roedplettet-blaafugl2

Markperlemorsommerfugl

Markperlemorsommerfuglen er med et vingefang på op til 6 cm én af de store Perlemorsommerfugle. Den flyver kraftfuldt afsted og kommer vidt omkring. Den findes dog oftest på tørre blomsterrige heder, overdrev og skovenge.

Tidligere blev den kaldt Almindelig Perlemorsommerfugl, da den for blot 50 år siden var udbredt over det meste af landet. Nu er Markperlemorsommerfugl helt forsvundet fra Fyn, den findes kun i den nordvestlige del af Sjælland og er også forsvundet fra store dele af Jylland, især Nordjylland, Østjylland og Sønderjylland.

Larven lever på violer og stedmoderblomster.

markperlemorsommerfugl markperlemorsommerfugl1

Det Hvide C

Det Hvide C hedder sådan, fordi en hvid plet på undervingen har form som et C.

Den er den mest takkede i den gruppe dagsommerfugle, der hedder takvinger, hvor Nældens Takvinge er den mest almindelige.

Larven er meget tornet og lever på Stor Nælde eller Humle. Den kan indtage en helt forvredet proptrækkerstilling, hvis den bliver skræmt.

Det Hvide C er mest almindelig i Østdanmark, men breder sig mod vest.

det-hvide-c det-hvide-c2

Kommabredpande

Kommabredpande er en lille sjælden sommerfugl fra gruppen bredpander. Den flyver normalt fra den sidste uge i juli til starten af september.

Især i solskin er den meget aktiv og søger nektar på mange forskellige blomster. Hvis den ikke søger føde eller parrer sig, solbader den ofte på sten, nedfaldne grene eller tørre kolorte. Kommabredpande findes på tørre ugødede naturtyper som heder, overdrev og klitter. Larven lever på græsarten Fåresvingel.

Kommabredpande forsvandt fra Sjælland i 1991 og fra Bornholm i 1992. Den findes nu kun i spredte bestande i Jylland. Den kan forveksles med den almindelige Stor Bredpande, men Kommabredpande har tydelige hvide pletter på vingeundersiden, hvor Stor Bredpande har mere utydelige brunlige pletter.

kommabredpande1 kommabredpande2 kommabredpande3

Tekst og fotos: Naturvejleder Michael Winther, Naturskolen i Viborg Kommune