Lad det Krible og Krable!

Naturvejlederforeningen har sammen med DR Ramasjang gjort maj til en landsdækkende Krible Krable-måned. Daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier over hele landet, opfordres til at komme ud i naturen – på smådyrsjagt i den nære natur, til lands, til vands og i luften!
Dygtige naturvejledere landet over bakker op om Krible Krable-måneden ved at tilbyde Krible Krable-arrangementer for daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier, samt kurser og workshops på pædagoger og lærere.
 
Visionen
Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring.

Se en kort info-video om Krible Krable HER.

20151001_nordeafond_kriblekrable__NIK6751

Foto: Allan Trolle

 
Krible Krable-jagt under åben himmel og på skærmen
Krible Krable udfolder sig i store og små byer i hele Danmark. Her tilbyder professionelle naturvejledere arrangementer for daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier, i den nære natur.
Daginstitutioner, skoler og SFO´er landet over opfordres til at tilmelde sig til Krible Krable og dermed gribe muligheden for at arbejde med Krible Krable som tema – gerne som del af en tværfaglig læreproces, der inddrager både hoved, krop og sanserne.

DR Ramasjang er Naturvejlederforeningens samarbejdspartner omkring Krible Krable projektet. DR Ramasjang viser hvert år i maj en uges Krible Krable-tv, den sidste uge i maj måned.
Du finder “Krible Krable” og vores program “MikroMakkerne” på DR Ramasjang App eller on demand tv.

 

Foto: Mikro Makkerne, DR Ramasjang

Foto: Mikro Makkerne, DR Ramasjang

 
Fakta om projektet

  • Krible Krable-universet er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang.
  • Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable-projektet.
  • Målgruppen er 0-8 årige børn i daginstitution, skole og SFO, samt og pædagoger, lærere, pædagogstuderende og børnefamilier.
  • Formålet med projektet er at inspirere børn og voksne til at gå på opdagelse i naturen, samt at motivere og ruste pædagoger og lærere til at igangsætte Krible Krable-aktiviteter, forløb og projekter på egen hånd.
  • I maj 2018 var der 1.350 deltagende daginstitutioner, skoler og SFO´er.
  • I maj 2018 deltog 65.000 børn og voksne i Krible Krable
  • I maj 2018 bidrog 100 naturvejledere med 510 Krible Krable-arrangementer og 100 Krible Krable-kurser.
     
    Rigtig god Krible Krable-jagt!
     
     
    NordeaFonden_Logo_Payoff_Black_RGB
    Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable – se mere HER

Følg os på Facebook!