Tilmelding daginstitution

Tilmelding for daginstitutioner
Har I lyst til at arbejde med Krible Krable i jeres pædagogiske praksis? Så hop på Krible Krable-vognen og tilmeld jer som Krible Krable-institution!
Det er både sjovt, spændende og lærerigt at dykke ned i smådyrenes verden og folde Krible Krable-temaet ud, fx ved hjælp af alle læreplanstemaerne. Det giver grobund for sjov og spændende læring med hele kroppen og alle sanserne!
På landsplan er der over 400 tilmeldte daginstitutioner, der allerede arbejder med Krible Krable som del af deres årsplan. Mange af institutionerne arbejder med Krible Krable som tværfaglige pædagogiske projekter, der strækker sig over længere perioder. Ved at arbejde med Krible Krable som længerevarende projekt, kan man komme i dybden med temaet på mange forskellige måder, f.eks. ved naturundersøgelser, kreative aktiviteter, sang og musik, teater, krop og bevægelse. Dette giver en godt afsæt for en rød tråd i børnenes læreproces.

Når I tilmelder jer som Krible Krable institution, vil I pr. post modtage de trykte Krible Krable-materialer projektet har publiceret og I vil løbende modtage nyhedsbreve via mail.

På Facebook findes gruppen “Krible Krable” hvor tilmeldte daginstitutioner og skoler kan holde sig opdateret om projektet, samt dele ideer, viden og tips til arbejdet med Krible Krable, for børn i alderen 0-8 år.

I kan tilmelde jer som Krible Krable institution ved at udfylde denne web-formular – der er løbende tilmelding

TILMELDING HER

Foto: Martin Rivero

Foto: Martin Rivero

 

NordeaFonden_Logo_Payoff_Black_RGB

Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable – se mere HER

Følg os på Facebook!