Tilmelding indskoling og SFO

Tilmelding for indskoling og SFO
Har I lyst til at arbejde med Krible Krable i jeres undervisning? Så hop på Krible Krable-vognen og tilmeld jer som Krible Krable-klasse!
Det er både sjovt, spændende og lærerigt at dykke ned i smådyrenes verden og folde Krible Krable-temaet ud, fx ved at kombinere flere forskellige fag. Det giver grobund for sjov og spændende læring med hele kroppen og alle sanserne!
Indskoling og SFO er en ny målgruppe for Krible Krable i 2017 og 2018. Vi håber at vi kan finde indskolingsklasser der har lyst til at være med i Krible Krable. I kan f.eks. være med i projektet ved at planlægge undervisningsforløb der inddrager temaet “smådyr”.
Erfaringerne fra de over 400 daginstitutioner der har været med i Krible Krable projektet gennem de sidste tre år viser, at der skabes et godt afsæt for en rød tråd i læringen, når Krible Krable temaet bearbejdes tværfagligt, f.eks. ved både at arbejde med naturundersøgelser, kreative aktiviteter, sang og musik, krop og bevægelse, teater osv.

Når I tilmelder jer til Krible Krable, vil I pr. post modtage de trykte Krible Krable-materialer projektet har publiceret og I vil løbende modtage nyhedsbreve via mail.

På Facebook findes gruppen “Krible Krable” hvor tilmeldte daginstitutioner og skoler kan holde sig opdateret om projektet, samt dele ideer, viden og tips til arbejdet med Krible Krable, for børn i alderen 0-8 år.

I kan tilmelde jer som Krible Krable klasse ved at udfylde denne web-formular – der er løbende tilmelding

TILMELDING HER

Foto: Martin Rivero

Foto: Martin Rivero

 
NordeaFonden_Logo_Payoff_Black_RGB

Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable – se mere HER

Følg os på Facebook!