Invitation til årsmøde i friluftslivsnetværket for naturvejledere og andre interesserede d. 22. januar, kl. 9.30-16 på Skibhusgården i Odense.
Temaet for årsmødet er ’friluftsliv og folkesundhed’.
Der er oplæg med Nordea-fonden, Friluftsrådet, foreningen Dansk Friluftsliv og DGI Storkøbenhavn. Der bliver også mulighed for dialog og diskussion blandt deltagerne omkring friluftsliv og folkesundhed.
Desuden skal vi sige mange tak for indsatsen til netværkets mangeårige tovholder, Lars Borch, som fremover skal nyde sit velfortjente otium.
Dato: Onsdag den 22. januar 2020
Varighed: Kl. 9.30 – 16
Sted: Skibhusgården, Skibhusvej 388, 5000 Odense C
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Krible Krable kursusmidler til Naturvejledere i 2019
Så er det nu du kan søge om midler til at lave fede Krible Krable kurser i 2019. Takket være midler fra NOVO Nordisk Fonden kan rigtig mange naturvejledere i år få glæde af tilskudsmidler til fede kurser.
Kursus-midlerne kan komme de naturvejledere til gode, der arrangerer Krible Krable kurser målrettet pædagogisk personale fra daginstitutioner, samt lærere og pædagoger fra indskoling og SFO.
Målet med kurserne er at naturvejledere hjælper med at klæde pædagoger og lærere på til at arbejde med emnet “Krible Krable”, samt inspirere til aktiviteter og tværfagligt arbejde, skaber mulighed for erfaringsudveksling og ikke mindst etablere kendskab til den lokale naturvejleder og Krible Krable-projektet som helhed.
Puljen for 2019 udgør 850.000 kr. Du kan ansøge om op til 10.000 kr. i støtte til et Krible Krable kursus. Hver arbejdsplads kan max tildeles 10.000 kr. i støtte.
I vælger selv om kurset skal målrettes daginstitutioner eller indskoling/SFO, eller begge målgrupper. Kurset skal afholdes inden november 2019.
Krible Krable støtter først og fremmest de naturvejledere der går sammen i kursus-karavaner, på tværs af arbejdspladser. Eller naturvejledere der afprøver nye former for kursus- eller vidensdeling, der opkvalificere pædagoger og lærere til at arbejde med emnet Krible Krable
.
Du må gerne ansøge selvom du fik støtte til et kursus i 2018.
Beløbet udbetales når kurset er afholdt og Krible Krable har modtaget en faktura på beløbet. Faktura skal være Krible Krable i hænderne senest d. 1. november 2019.
NB: Fristen for indsendelse af ansøgning er d. 26.4.2019
Du ansøger ved at benytte nedstående link og udfylde formularen HER
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Pludselig er det ikke bare stranden du går på, men midt i en kæmpe køkkenhave, hvor du gratis kan plukke og samle vilde planter sammen til fantastiske retter hjemme i køkkenet.
Langs de danske kyster, bugner det med spiselige planter, som man med stor glæde kan finde og bruge som ingredienser i sommerens mad. Mange kender sikkert de orange bær på havtornbuskene, der er så smækfyldte af sundhed, at et enkelt bær indeholder ligeså meget C-vitamin som en hel appelsin. Hyldens karakteristiske smag har mange sikkert også nydt i løbet af sommeren. Men hvor mange kender til Strandsennep med de fine lyslilla blomster, og som har en helt særlig salt sennepssmag, eller til den heftige strandkarse – hvis blade smager så stærkt, at den også kaldes for ”nordens wasabi”?
Find spiselige planter med VILD MAD-app og hjemmeside Både børn og voksne har stor glæde af at opleve på egen krop, hvordan naturens råvarer kan samles i ”indkøbskurven” og for at gøre det nemmere at finde og kende de enkelte planter, er der udviklet en fantastisk brugbar app og tilhørende hjemmeside VILD MAD. Det er et redskab der kan hjælpe med at finde de enkelte planter, lade sig inspirere af de mange spændende opskrifter og ikke mindst gå på opdagelse og udforske naturen, som lige pludselig er det største spisekammer, du nogensinde har været i.
Strandplanter som agurk og garniture Det ene øjeblik går man lige der, hvor det opskyllede tang bliver overtaget af de varme sandklitter, og vader nærmest rundt på et grønt tæppe af planten ”strandarve”. Det er en plante der godt kan lide at vokse i det løse sand på strandbredden og ofte ses som lavtvoksende klynger af de små 5-15 cm høje planter. Strandarve er absolut fantastisk som en frisk erstatning for agurk i den hjemmelavede tzatziki. Det næste øjeblik står du i mad til knæene; det er den velsmagende strandmælde, som har brug for den næring, der er i det opskyllede tang. Knæk de øverste 10-15 cm. af planten, skyld dem, pensl med lidt rapsolie og så ellers 5-10 sek. på den rigtig varme grill. Så har du hjemmebragt garniture til kød og kartofler.
Tag selv ud og prøv Ud over VILD MAD-appen som kombinerer sankelandskaber med råvarer og opskrifter, kan du også hente App’en ”Byhøst” eller ”Spisnaturen” som hjælp og inspiration.
Biblioteket har helt sikkert gode udlån – der er RIGTIG mange bøger om emnet, og så kan det være en god idé at tage en lille flok med ud og prøve jer frem. Bræk et stykke af blad eller blomster og kvas det mellem de forreste tænder – det får smagen frem. Knus dem mellem fingrene og duft. Til slut kan du se om du kan finde plante og opskriftsforslag på din app.
Velbekomme og rigtig god fornøjelse derude i det fri.
Sankeregler
Du må indsamle f.eks. nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang og til privat brug. Tommelfingerreglen er ”cirka en bæreposefuld” – eller som det hed i Jyske Lov: så meget, som man kan have i sin hat.
Skov: Du må samle overalt i offentligt ejede skove. I private skove må du
kun tage det med, du kan nå fra vej og sti, og kun fra kl. 6 til solnedgang.
Strand og strandeng: Du må samle overalt på strande og med kortvarige ophold til fods i strandenge hele døgnet
Grøftekanter, levende hegn, sø og vandløb: På offentlige, udyrkede arealer må du altid sanke, mens du på private, udyrkede arealer kun må sanke fra kl. 6 til solnedgang. Hvis området er privat, så spørg ejeren
Af naturvejleder Mads Ellegaard, Ishøj Naturcenter
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Af Mette Millner Raun, Naturvejleder på Ishøj Naturcenter
Foråret har holdt sit indtog, knopper på træer og buske, er begyndt at bulne, hist og her kan man allerede se et grønt skær. Vintergækker og erantisser har blomstret på smukkeste vis og lige om hjørnet venter de flotte anomone-dækkede skovbunde.
Også dyrene vidner om forårets komme, fugle kvidre og lægger æg og de første dyrebørn begynder at se dagens lys. Men det manglede da også bare, for lige om lidt er det påske og alle ved, at påske betyder lam, æg og kyllinger, nå ja og så er det selvfølgelig også der, at påskeharen er på spil…
Men hvordan er det lige at æg, kyllinger, lam og en hare hænger sammen med den kristne tradition påsken?
Fra offerlam til påskelam
Allerede i det gamle testamente hører man i historien om den første påske, at Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam, stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet, så ville døden gå forbi deres hus, mens ægypternes børn ville blive dræbt, dette er sikkert en af årsagerne til at vi spiser og pynter med påskelam den dag i dag. Lammet har også været et symbol for Jesus og det offer han gjorde ved korsfæstelsen, han lod sit liv for vores synder selvom han selv var uskyldig – han blev et offerlam.
En overflod af æg
Æg har alle dage været omgærdet af en vis mystik, og man har blandt andet fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave. Det har også altid været et slags frugtbarhedssymbol. Noget andet er, at man i fastetiden ikke måtte spise æg, og derfor sikkert stod med en masse æg, når man nåede påsken, disse æg kunne ikke holde ret længe, selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.
Med æggene kom der også kyllinger og på den måde fik vi de små nuttede fjerbolde med ind i historien.
Påskeharen indvandrede fra Tyskland
Påskeharen er en noget nyere tradition, der ikke hænger helt så tæt sammen med de kristne skikke. Der i mod skal vi helt tilbage til tiden, hvor de hedenske forårsfester havde deres højtid og inden indførslen af kristendommen fandt sted, her opfattede man kaniner og harer som frugtbarhedssymboler. Hvorfor, og præcis hvornår, haren blev kædet sammen med uddeling af chokoladeæg, ligger ikke fast, men ligesom med juletræet, så er det tyskerne, der også har været på spil, formentlig i slutningen af 1600-tallet.
Dog er det ikke alle steder i verden, hvor man glædeligt ønsker påskeharen velkommen. I Australien er harer og kaniner så voldsomt et plagedyr, at man har besluttet at indføre påske-punggrævlingen i stedet for.
En ting er sikkert, æg kyllinger, lam og harer slipper vi ikke så nemt, de er en fast del af vores påsketraditioner, særligt når det kommer til oppyntning af påskebordet. Særligt populære er de dekorerede æg, men har du mon nogen siden prøvet at farve og dekorere æggene med naturmaterialer?
Dekorer dine påskeæg med naturen
Gå en tur i det fri og find flotte blade, blomster og andet godt, der kan sætte aftryk eller farve på æggene. Blade i forskellige former giver flotte mønstre. Sæt det, der skal give aftryk, helt tæt på æggeskallen. Læg det, der skal farve, rundt om ægget, det kan for eksempel være løgskaller, rødkål eller spinatblade.
Der kommer sjove streger på æggene, hvis du sætter elastikker om æggene. Læg æggene ned i et stykke nylonstrømpe. Bind knude i begge ender. Fugt nylonstrømperne og æggene. Pak det ind i bagepapir og hold det sammen med elastik eller snor. Kog æggene i ca. 10 minutter, hvis du vil spise dem bagefter. Hvis du ikke vil spise dem, kan de godt koge lidt længere tid.
Tip: Hvis alle æggene skal have samme farve, kan du nøjes med at lægge det, der skal give aftryk, tæt på æggene. Derefter koger du æggene (i nylonstrømper og bagepapir) i et farvebad med rødkål, løg eller lignende.
Tag foråret ind i stuen
Når du er på tur for at finde farver til dine æg, kan du også plukke lidt grene med hjem, sætte i en vase og følge dem mens de springer ud. Der er mange træer og buske, der er flotte og sjove at tage med indenfor f.eks. tjørn, bøg, mirabel, pil, eg og forsythia. Start med at sætte dem lidt køligt inden de tages ind i varmen, så holder de bedre. I de offentlige skove må man klippe grene og kvist af løvtræer, der er over 10 meter høje.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Af Mette Millner, Naturvejleder på Ishøj Naturcenter
Vinteren i år er kedelig og grå. Men faktisk er netop denne årstid den bedste, hvis du vil gå på opdagelse efter dyrespor. Højt græs, blade og andre elementer, der kan skjule sporene, er væk, og både sne og mudder øger chancen for at se, hvor dyrene har bevæget sig. Der er masser at komme efter, for dyrespor er mange ting. Det kan både være fodspor, lortespor og ædespor.
På fodspor-jagt i sne og mudder
Let sne, på kanten til tø og et par centimeter dyb er absolut det mest ideelle, når du skal på fodspor-jagt. Men en udtørret grøft, en fugtig grusvej, resterne af en vandpyt eller det fugtige sand i strandkanten kan også åbenbare de fineste fodspor, hvis sneen udebliver. Når du skal bestemme, hvilket dyr du har delt vej med, kan du starte med at se på sporenes form. Har dyret klove, hove, poter, klør, eller er det måske en fugl? Klovbærende dyr i Danmark kan for eksempel være hjorte, får, køer og geder.
Finder du aftrykket af en hov, så har der nok været en rytter forbi på sin hest. Dyr med poter og eventuelt klør er der rigtig mange af – nogle af de mest almindelige er hunden, ræven, haren, musen, grævlingen og egernet. Hund og rævs fodspor er meget lig, men en god huskeregel er, at der ofte er et sæt menneskespor ved siden af hundens.
Endelig er der fuglene. Deres spor er nemme at kende fra de andre dyr, men kan være svære at skelne fra hinanden. Her skal du kigge på størrelsen af fodsporene, om der er tydelige kløer, fodstillingen og fuglens gangart. Netop gangarten er den anden ting, der kan afsløre hvilket dyr, der har sat sporene. Det forudsætter selvfølgelig, at du finder en række af spor. Gangarten viser, om dyret hopper eller løber. Et dyr kan godt have flere forskellige gangarter afhængigt af, hvor hurtigt det bevæger sig.
Gæt en lort
Lort kan fortælle rigtig meget om det dyr, der har lagt den. Form, farve og konsistens kan give et hint om, hvad dyret spiser, og om det er et rovdyr eller en planteæder? Ofte vil du kunne se rester af dyrets måltid i lorten: Græs, knogler, skaller og frugtsten er svære at fordøje og kommer derfor hele ud. Lortens størrelse hænger sammen med dyrets størrelse, rådyrets og kronhjortens lorte ligner hinanden meget, men adskiller sig i størrelse, lige som dyrene gør. Når du finder en lort, er det en god ide, at du noterer dig, hvor den er lagt. Ræven gør for eksempel meget ud af at placere sine lorte højt og synligt. Det kunne være på en sten, en stub eller en græstue, hvorfra den liflige duft let kan bringes med af vinden. Dette gør ræven for at markere sit territorium.
Dagens menu er…
Både lortespor og fodspor forsvinder forholdsvis hurtigt afhængig af vind og vejr. Ædespor derimod kan ligge længe i skovbunden. Kogler og nødder er klassiske ædespor. Kogler afslører nemt, hvem der har
spist af dem. En mus efterlader en pæn og rengnavet koglestub, hvorimod egernet flår de enkelte kogleskæl af, så koglen bliver mere flosset at se på. Spætten er det største sjuskehoved: Den hakker bare løs i koglen, så den bliver helt forpjusket at se på.
Rovfuglegylp er også et spændende ædespor. Det er nogle hårede, grå klumper, som du ofte kan finde i nærheden af rovfuglenes rastepladser. Piller du klumperne fra hinanden, kan du finde knogler, hår, fjer og andre rester fra de dyr, fuglen har spist. Hvis du kan finde ud af, hvilket dyr resterne stammer fra, kan det være med til at afsløre, hvilken fugl der har gylpet. For eksempel kan museknogler være tegn på, at det er en ugle, der har været på spil.
Lav en sporsamling
Nogle spor kan du tage med hjem, særligt er ædesporene nemme at putte i lommen. Lortesporene kan også bringes hjem – det kan dog være at bofæller og familie ikke er helt med på ideen og lugten, der følger med. Mere udfordrende bliver det med fodsporene. Her må du lave afstøbninger i for eksempel gibs for at bevare form og udtryk.
En anden måde at samle spor på kan være at tage billeder af dem med mobilen. Så kan du nemt slå dem op, når du kommer hjem, og du har dem altid med dig til sammenligning med nye spor, du finder. Det er en idé at have noget målbart med på billedet, for eksempel en tændstikæske, så du bagefter kan huske størrelsen på sporet.
Efterhånden som sporsamlingen vokser, kan du bruge de mange billeder til at lave et spor-memory. Du udvælger nogle af de dyr, hvor alle tre sportyper er repræsenteret, måske er det ræv, hare, mus, egern, rådyr og ugle. Spor-billederne printes, klippes ud enkeltvis og limes på nogle passende stykker pap. Så er memory-spillet klar. Brikkerne lægges med bunden i vejret, der vendes tre brikker pr. tur, og du får et stik, når du har fundet tre spor fra samme dyr.
Sporbestemmelse
Hvis du ikke selv kan bestemme alle dyresporene, er der hjælp at hente. Bogen ”Dyrespor” af Preben Bang gør det muligt at bestemme de spor, dyrene efterlader sig. Bogen beskriver spor fra omkring 200 pattedyr og fugle fra hele Europa og er illustreret med både farvefotos og tegninger.
På internettet findes der også et utal af sider med gode illustrationer, der sammenkæder dyr og spor. For eksempel www.skoveniskolen.dk og www.naturkatapulten.dk – du skal blot søge på ”dyrespor”.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Efter et efterår med evaluering af naturvejlederordningen, afslutning af efteruddannelsesprojektet og mange jern i ilden, vil Naturvejlederforeningens bestyrelse gerne indbyde til et Visionsseminar.
Vi indbyder 2 deltagere fra hvert regionale netværk til dagen.
Onsdag d. 8. februar kl. 9.30 – 15. 30
Sandhusvej 72, 5000 Odense C.
Formålet med dagen er, at få medlemmernes vinkel på naturvejlederforeningens kurs fremefter. En lidt mere indgående diskussion, end vi sædvanligvis kan nå på en generalforsamling.
For at kvalificere diskussionen, har vi allieret os med en ekstern proceskonsulent – Joan Hestbæk, som vil være vores facilitator på dagen.
Ud over Joan Hestbæk og forhåbentlig 2 deltagere fra hvert netværk, vil 2 bestyrelsesmedlemmer deltage i dagen. De vil primært være observatører og referenter.
Kunne du tænke dig at deltage, skal du henvende dig til din regionale tovholder, som koordinerer tilmeldingen af repræsentanterne fra din regionale netværk.
Ud over forplejning på selve dagen, kan vi tilbyde kørselsgodtgørelse for 2 personer fra hvert netværk – men vi opfordrer selvfølgelig til samkørsel
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Undersøgelse fra Videnscenter for Friluftsliv og Naturformidling
Kære alle her i Naturvejledernetværket
Vi har brug for Jeres viden fra praksis om hvad der sker ude i landet.
På Videncenter for Friluftsliv- og Naturformidling, Københavns Universitet, er vi lige nu igang med en landsdækkende undersøgelse.
Formålet er at kortlægge væsentlige indsatser, der anvender aktiviteter i naturen, i det pædagogiske arbejde med udsatte børn og unge. Denne kortlægning er med til at danne et bedre grundlag for, inspiration til og udvikling af indsatsen for bedre trivsel hos udsatte børn og unge, gennem en opfølgende konference for beslutningstagere i 2017 samt et ”best practice katalog”.
For at få et solidt indblik i kommuners, organisationers og foreningers tiltag har vi brug for viden om hvilke tiltag og/eller samarbejder der findes, som inddrager naturen væsentligt i arbejdet med fokus på bedre trivsel til udsatte børn og unge.
Vi er interesserede i at høre om igangværende tiltag såvel som afsluttede indsatser inden for de seneste to år.
Det kan for eksempel være større tiltag og indsatser der:
– anvender aktiviteter i naturen som en del af behandlingen
– inddrager naturaktiviteter i en koordinerende og tværfaglig indsats
– bruger natur oplevelser som en del af et målrettet og sammenhængende arbejde begrundet i teori og erfaringer.
Kender du til projekter eller tiltag der passer på beskrivelsen og kan du være behjælpelig med viden og meget gerne kontaktinformationer ift. ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig inden d. 20 januar. Mail til: [email protected] eller ring på +45 40499140.
Kender du en beslutningstager som kunne have interesse i at blive inviteret til den kommende konference, kan de tage kontakt til os på nedenstående mail eller pr. telefon.
Vi glæder os til at høre om projekter i det ganske land.
På forhånd tak
Poul Hjulmann Seidler, Niels-Ejbye Ernst og Vibe Sørensen
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Vær opmærksom på at sidste frist for indtastning af årsstatistik for naturvejlederaktiviteter for 2016 er d. 15. januar 2017.
Så hvis du ikke er en af dem, der skriver aktiviteter ind løbende gennem året, så husk at få det gjort inden fristen.
Alle uddannede naturvejledere og naturvejledere under uddannelse opfordres til at indberette deres aktiviteter via systemet.
Udover at det er vigtigt at alle bidrager til den fælles statistik, så der er noget skyts at bruge i markedsføringen af naturvejledningen på landsplan, er der også gode anvendelsesmuligheder for den enkelte. Alle der er oprettet i systemet kan løbende udskrive diagrammer med egen statistik samt statistik for sit arbejdssted på en overskuelig og præsentabel måde – lige klar til at smide i en rapport til sin chef, lægge frem for sin bestyrelse eller over for lokalpolitikere og andre relevante modtagere.
Desuden kan alle der er registeret i systemet lave udtræk med data om naturvejledning i sin egen kommune, på landsplan, på målgrupper, indsatsområder mv. Nederst finder du et link til en oversigt over de fælles indberettede tal for 2015.
Er du endnu ikke oprettet i systemet?
For at blive oprettet i systemet skal du sende dit navn, arbejdssted og e-mailadresse til Friluftsrådet ved
Sune Møller Petersen, [email protected] (tlf. 24676643) eller Kristian Blicher Jepsen, [email protected] (tlf. 24636858). Vi vil herefter sende dig et kodeord til login.
Når du har modtaget kodeordet, går du ind på webadressen www.nvli.dk og logger ind.
Er du allerede oprettet i systemet, men har glemt dit kodeord, kan du bruge ”Glemt-kode-funktionen” på loginsiden.
Hvis du oplever tekniske problemer, skal du ligeledes være velkommen til at kontakte os (se kontaktoplysninger ovenfor).
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Er du nysgerrig på Krible Krable 2 og brænder for at planlægge dette års Krible Krable indsats – så læs med her!
Med den nye støtte fra Nordea-fonden, lever Krible Krable videre i 2017-2018. Du kan i dette info-brev blive klogere på projektet og finde relevant information om målgrupper, delmål, puljemidler, deadlines m.m. der kan have relevans for dig og dit arbejde.
Relevant info om projektet, ansøgnings- og tilmeldingsformularer, deadlines m.m. findes også på hjemmesiden
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Der er masser af arrangementer i kalenderen i den lidt naturvejlednings-stille vinter. Mange af de faglige netværk byder ind med spændende dage, med godt fagligt indhold.
Se bare , hvilke spændende tilbud, der findes i kalenderen i de første måneder af 2017:
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
