Af Christian Black-Storm, Naturvejleder på Quark Naturcenter – Hvidovre
Så er det blevet sommer, i hvert fald på kalenderen.
Overalt i naturen hvor vi færdes er der en livlig summen, det er vores årevingede venner, bierne, som har travlt, de skal nå at samle nok forråd til at de kan klare sig igennem den kommende vinter. Men det er langtfra det eneste de skal nå. Bierne har nemlig et utroligt hårdt program for sig. De skal på deres relative korte liv, både nå at gøre rent, hente vand, være vagter, fodre ynglen og til sidst flyve ud i naturen og finde nektar og pollen, for derefter at flyve den tilbage til bistadet, hvor de laver nektaren om til den honning vi kender og spiser med stor glæde.
Forskellige bier i stadet og deres opgaver.
I boet findes der 3 slags bier. Dronningen findes der kun én af. Dronningens opgave er at lægge æg. Hun kan i højsæsonen lægge op imod 2000 æg om dagen. Dronningen befrugtes af dronerne når hun er 6-7 dage gammel. Hendes sædblære fyldes op med op til 5.000.000 sædceller som hun så bruger til befrugtningen resten af hende 5 årige liv.
Dronerne – han bierne, har til opgave at befrugte dronningen. En efter én parrer de dronningen og falder efterfølgende til jorden døende. Et kort men godt liv.
De resterende 50.000 -100.000 bier i stadet er arbejderbier, som har til opgave at få stadet til at fungere. De har som nævnt i begyndelsen af artiklen mange forskellige opgaver.
Blomsterne og bierne
Bierne og blomsterne har et symbiotisk forhold, hvilket vil sige at de ikke kan undvære hinanden. Bierne henter alt deres næring i blomsterne, mens planterne bliver befrugtede så de kan danne frø.
Nektaren, som bierne er vilde efter, består af en opløsning af sukkerarter, heriblandt rørsukker. Bierne laver nektaren om til honning i bi-stadet, ved at kaste den spiste nektar op fra honningmaven og derefter lagre den i stadets celler.
Bierne er dækket af små hår, hvori blomsternes pollen kan sidde. Når bien lander i en blomst overføres pollenet til støvfanget på blomsten og derefter påbegyndes befrugtningen af plantens frugtknude.
Mange af blomsterne er tilpasset til at blive bi-bestøvet, de har store mængder nektar og en lidt mere klistret pollen, som ikke egner sig til vindbestøvning, men er god til at sætte sig fast på biens behårede krop.
Vi kan hjælpe bien!
Der er ikke meget for bien at hente i landbruget, da vi med effektiv ukrudtsbekæmpelse har skaffet os af med mange af de vilde blomster, som bien traditionelt har tanket nektar hos.
Bien søger derfor andre veje og vi kan hjælpe bien ved at sørge for at have en god variation af blomster i vores haver og altankasser. Bien bliver aktiv ved dagstemperaturer på 10 grader og det er småt med blomster i naturen, men i haverne er der erantis, vintergæk, dorthealilje, julerose, og lidt senere krokus,snepryd og scilla. Mirabellen blomstrer ligesom pilen tidligt, nogen gange allerede i marts. Deres blomsterflor er en gave til bierne.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Af: Mette Millner Raun og Mads Ellegaard, Naturvejledere på Ishøj Naturcenter
Så er det for alvor ved at blive efterår. Vi har sagt goddag til oktober måned, med dens falmende blade, blæsende dage og frostkolde nætter.
Om kort tid vil efterårsskoven stå flammende flot med blade i gule, orange, røde og brune nuancer. Desværre er dette fantastiske syn kun kortvarigt, og inden vi er nået udgangen af oktober, står træerne nøgne tilbage, og bladene ligger visne på jorden.
Det er nu, naturens skraldemænd kommer på arbejde. Bænkebidere, regnorme, snegle, skolopendere, biller og mange flere tygger sig lige så langsomt igennem bladlaget, og omdanner det til frisk muld. Det er et kæmpe arbejde at rydde op efter naturen, og skraldemandskorpset må derfor have en størrelse derefter. Undersøgelser har vist, at der i almindelig muldjord under en sko, størrelse 42, i gennemsnit findes følgende dyr:
1.100.000 encellede dyr, 34.000 rundorme, 1.600 mider, 1.000 springhaler, 520 enchytræer (små hvide ledorme), 19 bænkebidere, 18 flue- og myg¬gelarver, 5 biller, 4 edderkopper, 3 regnorme, 1 mosskorpion, 1 ægte tusindben og 1 skolopender. Hertil kommer milliarder af mikro¬organismer i form af bakterier og svampe, som også er med til at nedbryde det naturlige affald.
Sig goddag til en skraldemand
Det er altid spændende at hilse på naturens småkravl, de er utroligt forskellige i form, farve og størrelse. I kan gå på jagt efter dem i skovbunden eller hjemme i haven med en skovl, men I kan også lade dem komme til jer. Det gør I ved at lave en kartoffel-fælde!
Skær en stor kartoffel over på langs og udhul den nederste del med en ske. Skær en lille indgang til hulen. Hold kartoflens to halvdele sammen med en elastik. Læs mere om hvordan I laver en kartoffelfælde og andre insektfælder på skoveniskolen.dk
Læg fælden et sted, hvor skraldemændene kommer forbi på vej til arbejde. Kig i fælden næste dag og undersøg hvilke skraldemænd I har fanget. En der næsten altid kommer på visit er bænkebideren. Vidste I at bænkebideren er et krebsdyr? Det vil sige, at den er i familie med blandt andet rejer og krabber. På et tidspunkt i evolutionen er den vandret på land, men faktisk ånder den stadig med gæller lige som fisk. Det er også derfor, at den bor steder, hvor der altid er fugtigt, for eksempel under sten og træstubbe.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Måske har du prøvet at snorkle på en ferie til udlandet? Så ved du også, at det er en kæmpe oplevelse at se livet under overfladen. Farverige fisk, der suser forbi helt uberørte af din tilstedeværelse. Havets planter, der vajer i strømmen, og små krebsedyr, der titter frem fra huler mellem stenene.
Faktisk kan du få en lige så spændende oplevelse langs de danske kyster.
Masser af liv
Livet i havet omkring Danmark er måske ikke så farverigt som sydpå, men mangfoldigheden er alligevel stor. De danske fisk er rigtig gode til at kamuflere sig. Nogle går i et med sandet, nogle med tangen og andre med stenene. Men kigger du godt efter, vil du se, at det vrimler med liv.
Rejerne kan med deres kraftige hale springe hurtigt og langt. I vandet vil de se næsten gennemsigtige ud. Faktisk er det først, når de bliver kogt, at de får den velkendte lyserøde farve.
Tangnålen kan blive op til 35 cm lang, den kan stå lodret op i vandet og gemmer sig mellem ålegræs og tang. Måske ser du nogle, der er virkelig tykke. Det er hannen, der bærer og ruger æggene i en rugepose på maven. Desuden er den i familie med søhesten – familieligheden ses tydeligt på deres mund.
Måske ser du en strandkrabbe krabbe sig sidelæns hen over stenene. Den er ganske særlig. For eksempel smager den med benene, hvor der sidder små hår udstyret med smagesansen. Når krabben skal tisse foregår det i øvrigt ud gennem kanaler ved øjnene, ikke med én af dens to tissemænd eller tissekoner.
Nogle af de fisk, der er sværest at få øje på, er rødspætter og skrubber. De flade fisk er mestre i at gemme sig på sandbunden. De vifter sand op over kroppen med finnerne, samtidig med at de skifter farver, så de matcher underlaget, de ligger på.
Det rigtige udstyr
Det kræver ikke meget udstyr at snorkle. Du kan faktisk nøjes med en maske, en snorkel og eventuelt et par svømmefødder. Dog kan det være en god ide med en våddragt, når du snorkler her i Danmark. Dragten hjælper dig med at holde varmen, så du kan være i vandet længere.
Dykkermasken er den vigtigste, da den holder dine øjne og næse tørre og gør, at du kan se under vandet. Brug altid en maske, hvor næsen er indenfor. Det er vigtigt, at masken passer dig, så prøv den i forretningen ved at suge den fast på ansigtet. Sidder den af sig selv efter et let undertryk, så passer den. Inden du tager den i brug, skal indersiden af masken renses for den silikonefilm, der dækker glasset. Dette gøres med tandpasta.
Snorklen er maskens tro følgesvend og gør, at du kan trække vejret uden hele tiden at skulle løfte hovedet. De fleste moderne snorkler har ventiler, der gør det lettere at tømme dem for vand. Ofte har de også funktioner, der modvirker, at der kommer vand i dem i overfladen.
Den bedste oplevelse
Chancen for at finde liv under vandet er størst langs moler og andre steder, hvor sandbunden brydes af sten, hvor fiskene kan finde skjulesteder, og hvor sandet ikke så nemt hvirvles op.
Desuden bliver snorkeloplevelsen uden tvivl bedst, når vandet er rent og klart. På mange danske strande kan du se det blå flag vaje. Flaget er en international miljø-mærkningsordning og indikerer, at der på denne strand gøres noget særligt for miljøet og for en god badeoplevelse.
Gode tips omkring snorkling
Snorkel aldrig alene, og fortæl gerne nogle på land, når du går i vandet og er kommet op igen
Ved snorkling i åbent hav bør du altid benytte en markeringsbøje
Brug udstyr som passer dig
Kontroller vejrudsigten på forhånd. Tag ikke ud, hvis der er torden eller stærk vind på vej
Vær opmærksom på, at nogle fisk, for eksempel fjæsing, er giftige – rør dem ikke
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Af naturvejleder Mads Ellegaard, Ishøj Naturcenter
”Der skal godt nok findes mange rejer” siger Bertram på 8 år og kigger over på sin mor. Sammen er de på jagt ved stranden efter både småfisk, muslinger og ikke mindst rejer til frokostens rejemad. Fisk, tang og muslinger kommer Bertram op i det hjemmelavede akvarium, mens rejerne samles i den lille spand, for senere at blive kogt og pillet.
Der er heldigvis stadig en bid tilbage af sommerferien og hvis sommervejret tillader det er det oplagt at gå på opdagelse på det lave vand, langs de danske strande, flere steder langs strandene vejrer det Blå Flag, som et kvalitetsstempel for gode naturoplevelser med børn, sand og vand.
Gennem sanser og hænder
Tænk at blive kildet i hånden af en krabbe, kæle med en fladfisk eller kigge på det danske svar på søhesten – en tangnål. Man bliver overrasket over det mangfoldige dyre- og planteliv der er under overfladen i havet, og det er faktisk ikke svært at åbne op for denne store verden.
På det lave vand er der masser af dyr som kravler, svømmer, gemmer sig, æder og bliver ædt: Rejerne kan med sin kraftige hale springe hurtigt og langt, og når fjordrejerne bliver kogt, skifter de fra grå til den flotte røde farve. Tangnålen kan blive op til 35 cm lang, den kan stå lodret op i vandet og gemme sig mellem ålegræs og tang, og så er det hannen der bærer og ruger æggene i sin rugepose på maven (lidt ligesom en kængurupung). I den første tid kan ungerne søge beskyttelse i hannens rugepose. Er du heldig kan du fange en strandkrabbe, som kan smage med benene og tisser ud gennem øjnene. Krabben er lidt anderledes indrettet end vi mennesker er, for når krabben skal smage på noget bruger den f.eks. benene, hvor små hår er udstyret med smagesansen, og når krabben skal tisse foregår det ud gennem kanaler ved øjnene.
Både rejer, tangnåle og krabber kan tåle at blive taget op af børnehænder, kigget på, mærket på og blive forundret over – prøv selv at forme hænderne som en flad skål, så tror krabben, at den ligger på havets bund og er helt stille.
Så skal der fanges!
De fleste af dyrene lever hvor der er tang, ålegræs, lidt stenbund eller på muslingebankerne hvor de både kan finde skjul og føde. Man kan nemt bygge/købe sine egne fangstredskaber:
Krabbefanger: tag en pind på 20 cm, bind en 1-2 meter lang snor fast på pinden og bind den anden af snoren fast i en klemme. 10 cm over klemmen binder man en hulsten eller møtrik fast, så er krabbefangeren klar når der er sat lidt kød på klemmen.
Vandkikkert: tag en tom dåse og fjern top og bund, sæt dåsen på en frysepose og klip en cirkel der er ca. 5 cm. bredere end dåsen hele vejen rundt. Sæt det stramt rundt om bunden af dåsen og sæt det fast på dåsen med elastikker. Så er man klar til at se under vandet!
Strandakvarium: find fire grene og sæt dem ned i sandet i en firkant, fold en gennemsigtig pose ud over pindene og wupti, så har man et fint akvarium.
Fiskenet: til at fange rejer, fisk og andre smådyr kan man bruge et almindeligt fiskenet på en bambuspind eller bygge/købe sin egen rejehov, som er et fiskenet der gennem generationer er blevet brugt til at stryge rejer med ved kysterne.
Alt godt fra havet
Når børnene komme tilbage fra jagten i havet og vandkanten, er det en supergod oplevelse, at slutte af med dejlige smagsprøver. Det kan f.eks. være rejer eller tang og har man et lille mobilt køkken med på stranden (ex. trangia/stormkøkken) er der lidt godt til ganen efter få minutter.
Kogte rejer: skyl rejerne inden de kommes levende i kogende vand. De er klar når de kommer op til overfladen. Fjordrejen bliver rød, mens hesterejen ikke skifter farve.
Stegte rejer på panden: skyl rejerne godt og lade dem dryppe af. Hæld lidt olie og salt på panden og varm den op. Hæld de levende rejer i olien – de dør med det samme. Så er der ”rejechips”!
Tangchips: find tang hvor der er rent vand og tag f.eks. noget blæretang eller søsalat og tør det godt af med køkkenrulle. Riv dem i små stykker af ca. 4×4 cm og steg dem sprøde i olie. Lad dem dryppe af og nyd, at ingen danske arter af tang er giftig, men de kan smage meget forskelligt. God appetit.
Sten på stranden
Sten er sjove, smukke og ret spændende. Lykkesten med huller i, flade smutsten eller bare flotte sten. Sten med runde kanter har sikkert ligget i tusinde af år og er blevet slebet i vand-kanten af havet og andre sten, mens sten med skarpe kanter kan have ligget godt beskyttet i jorden eller komme fra større sten, der er slået i stykker. Fælles for dem alle er, at de kan blive til de fineste kunstværker.
Gnid de flotte sten med olie eller lidt creme, så træder farver og strukturer frem, som var det våde sten man lige har taget op af havet.
Brug stenlim og tang som hår, og sæt det sammen til små ”strandtrolde”, der kan stå og spejde ud over havet eller hvad med at ”doodle” – tegne kruseduller på de flade sten? Find en fin sten, en vandfast pen og skriv ”Vend mig” på begge sider og se hvad der sker! Man kan også få en flot finish ved at bruge læderfedt eller farveløs skosværte.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Sommerferien har meldt sig på banen. Mange tager på spændende rejser til det store udland, men faktisk behøver man ikke rejse så langt for at få nogle oplevelser ud over det sædvanlige, og det er oven i købet ganske gratis.
En overnatning i naturen byder på et væld af sanseindtryk, der skaber minder mange år frem. Sommerens lyse, lune nætter er meget velegnet til at pakke soveposen i tasken og drage ud i det grønne. Måske skal natten bruges i en shelter eller i et telt, og når turen går hjem igen, er der god chance for, at man har fået en eller flere af disse gode oplevelser med i bagagen
Under et væld af stjerner
Når solen går ned omkring klokken 22.00, begynder naturens lanterner at tændes. De første, der træder frem, ses i øst, hvor det først bliver mørkt. En juli-nat, langt væk fra byernes lys, i selskab med stjernehimmelen er helt magisk, og de lyse nætter er perfekte til at lære stjerne-billederne at kende – for i øjeblikket kan man om natten kun se himlens klareste stjerner. Cassiopeia er letgenkendelig, det ses som et W, formet af 5 stjerner. Både Karlsvognen og Hercules er også at finde på juli-himmelen. Vil man for alvor gå på opdagelse blandt stjernebillederne og få lokaliseret de forskellige, så kan app’en Sky Guide være til rigtig stor hjælp. Når man holder sin telefon eller tablet op mod himmelen, viser den hvilke stjernebilleder, man ser i netop den retning.
Fuglefløjt klokken fire
Når man overnatter i det fri, må man forvente at blive vækket til dåd ganske tidligt af fuglenes morgenkoncert. Fuglekoret er ganske vist ikke så højrøstet som i maj og juni, hvor de synger for at tiltrække deres kommende mager, men alligevel kan særligt tornsanger, gærdesmutte, rødhals, bogfinke og sangdrossel høres, når dagen gryer. En af grundene til at de vælger den friske morgenstund til deres koncert, skyldes at luften er klarere og køligere om mor-genen, og derfor transporteres lyden bedre og længere.
På bare tæer i morgenduggen
Når nu man er blevet vækket af fuglenes fløjt og solens begyndende lys og varme, så kan man lige så godt kravle ud af soveposen og gå en morgentur i det dugvåde græs. Måske hænger mosekonens bryg stadig over engen og i de åbne pladser mellem træerne. Tilbage i den ældste folketro troede man, at mosekonen hørte til de underjordiske og var beslægtet med el-verfolket. Mosekonebryg opstår typisk efter varme dage med klart vejr og vindstille. De stjer-neklare nætter skaber et stort temperaturfald, hvilket gør at det vand som er ophobet i den varme luft fortættes og lægger sig som lave skyer, som kaldes mosekonebryg.
Find en lejrplads
Hvad enten man gerne vil sove i sit medbragte telt, eller man ønsker at sove i en shelter, som er en lav hytte, der er lukket på tre af siderne, så er der mange gode muligheder for at overnatte i det fri i den danske natur. Nogle lejrpladser skal man booke på forhånd, for andre er det ikke nødvendigt. Der findes ikke én hjemmeside, hvor man kan finde alle lejrpladserne, men hvis man kombinerer www.friluftguiden.dk og www.udinaturen.dk samt app’en ”Shelter” kan man få et godt overblik over, hvor de forskellige pladser ligger, hvilke faciliteter der er, og om de skal bookes på forhånd. Der findes også en samlet oversigt over alle primitive lejrpladser i Danmark i bogform, den hedder ”Overnatning i det fri” og kan blandt andet købes i de fleste turistinformationer.
Gode råd til pakkelisten
Den bedste oplevelse med overnatning i det fri, får man, hvis man har alt det nødvendige grej med. Er det første gang, man breder soveposen ud under stjernerne, kan det være svært at vide, hvad man får behov for. Her er en pakkeliste til inspiration:
Sovepose, liggeunderlag, eventuelt telt, ekstra varmt tøj, toiletpapir, håndsprit, vand, tandbørste, tandpasta, opladet mobiltelefon, lommelygte, tallerkener, bestik og krus. Solcreme, plaster. Dertil kommer redskaber og brænde til bål samt kogegrej, hvis man skal lave mad fra bunden.
At gardere sig mod myg er en god idé når man skal sove ude på denne årstid. Medbring myggespray og gerne et myggenet til at tage over hovedet. Myggelys og et rygende bål kan også hjælpe med at holde plageånderne på afstand.
Det er en god idé at pakke tøj, mad og udstyr i poser, så for eksempel regn ikke ødelægger turen.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Af Thomas Gyalokay, Naturvejleder i Høje.-Tårstrup Kommune
Uf, Adrw, åh-nej, ulækkert – ja mishagsytringer er der nok af, når mange af os støder på nogle af de små kriblende og kravlende dyr som f.eks. edderkopper, insekter, krebsdyr, snegle og orme.
Nogen vil mene, at folks uvilje mod insekter og andet kryb er genetisk indbygget i os gennem generationer, fordi visse af dyrene især på de sydligere himmelstrøg kan være dødeligt giftige som f.eks. skorpioner og edderkopper. Når vi som naturvejledere imidlertid betragter små børn i aktiviteter med smådyr her i Danmark, så er der ikke megen indbygget frygt at spore, de synes bare smådyr er interessante. Så hvis du er en af dem, der finder krible-krabledyr afskyelige, så er mit spørgsmål til dig: Hvorfor synes du det – og hvordan mistede du din barnlige interesse for smådyrene? Vi har jo heldigvis ikke dødsens farlige smådyr her i Danmark.
Netop i denne tid er masser af børn landet over i gang med at finde og undersøge insekter og alskens kryb i forbindelse med Krible-Krable kampagnen, som er et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang TV med støtte fra Nordeafonden. Målgruppen er børnefamilier og daginstitutioner. En god måde at komme i gang er at kigge ind på denne web-app: www.kriblekrable.nu , som giver gode ideer både til, hvor man kan lede efter smådyr, fange dem og hvordan man kan forholde sig til dem.
Kriblekrable-væddeløb
Børn (og voksne) skal lære at behandle dyr med respekt, men en uskyldig leg med indfangne smådyr kan være et lille kapløb på et stort stykke hvidt papir eller plastik. Tegn ringe som en stor skydeskive på plastikken og sæt f.eks. en bænkebider, et tusindben og en løbebille ind på midten af ”skydeskiven”. Hvilken af de tre dyr kommer nu først forbi den yderste cirkel? Hvorfor mon? Sandsynligvis vinder løbebillen, som er et hurtigt og farligt rovdyr for andre smådyr i skovbunden. Hvis der skal lidt mere ro på så prøv med et sneglevæddeløb. Sæt bagefter dyrene tilbage, hvor de bor.
Alle kender mariehønen
Trods en vis uvilje mod kryb har de fleste mennesker nok ikke noget imod mariehønen. Den er uskadelig for os, men hjælper os med at spise masser af bladlus, som kan være en gene i vores frugttræer eller andre afgrøder. Men ved du, at der er op mod 50 arter af mariehøns i Danmark? Den syvplettede mariehøne er langt den almindeligste, men prøv at finde nogle med andre farver og antal prikker.
Samfundssystemer i miniformat
Nogle af insektgrupperne er som bekendt organiserede i sociale samfund som f.eks. bier, gedehamse og myrer. De er hierarkisk organiseret med en dronning, som sørger for æglægningen i f.eks. myretuen, mens størstedelen af samfundet består af arbejdere, som kan bygge og vedligeholde boet og bringe føde hjem til laverne i boet. Når vi zoomer lidt ind på f.eks. den røde skovmyre, ser vi, at der kan være mange arbejdsfunktioner i gang samtidig f.eks.: Vagter og soldater, bygningsarbejdere, myrevejsrydere, jægere, æg- og larvepassere og bladlusmalkepigerne, som drikker sukkersaft fra bladlusenes bagende ved at kilde dem på en særlig måde. Ydermere har forskere opdaget, at blandt andre rød skovmyre, kan holde en anden art som slave i myretuen – på dansk har de simpelthen navnet sort og rød slavemyre. Røde skovmyrer kan du finde på i skove med granplantager.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
