Den 16. maj er en helt speciel dato for de danske jægere. Her går bukkejagten nemlig ind.

Bukkejagten er det, der driver jægeren ud af sengen klokken 4 om morgenen. Er man heldig, lykkes det at overliste bukken og skaffe lækkert kød til sommerens grillaftener. Som en ekstra bonus, giver jagten en masse fede naturoplevelser.

Naturvejledere formidler jagt, blandt andet i projektet Bliv Naturligvis, som er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra Nordea-fonden.

Bliv Naturligvis arrangerer sommercamps i skolernes sommerferie, hvor mange håbefulde børn i alderen 8-12 år drager på tredages camp med bukkejagt og fiskeri. Det er nogle af årets absolut bedste naturvejledningsdage for mig som naturvejleder. 

// Franz Holmberg, Naturvejleder og jæger.