Har du brug for tips til aktiviteter og konkrete bud på idéer til undervisning ude, så følg med på denne side, hvor vi løbende vil lægge nyttige link til inspirerende aktiviteter.
Krible-krable er Naturvejledning Danmarks store projekt, som hjælper dig med inspiration til aktiviteter med små krible-krable dyr i naturen. Her kan downloades masser af aktivitetsark og vejledninger.
Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.
Naturen er alletiders legeplads, der inspirerer små og store børn til at bevæge sig. Friluftsrådets Spring ud i naturen-projekt sætter fokus på børns bevægelse i naturen.
Rudersdal kommune har udgivet denne bog, med aktiviteter og eventyr. Bogen kan sagtens give inspiration til fortællinger, undersøgelser og lege, også selvom man ikke lige befinder sig i Rudersdal.
Her kan du finde flere 100 idéer til aktiviteter og undervisningsforløb, der kan foregå udenfor. Desuden findes her en række artikler om Udeskole og Udeskolepædagogik
Når undervisningen flyttes uden for klasserummet, til skolens arealer, eller i skolernes nærmiljø betyder det en ændret rammesætning af undervisningen. Men det betyder også at der er andre muligheder for at inddrage viden om omvendnen og bedre mulighed for bevægelse.
Bliv NaturligVis er et gratis formidlingstilbud til skoler, daginstitutioner, SFO’er, spejdertrupper og andre fritidsorganisationer, som giver mulighed for at sammensætte et forløb med natur, jagt og lystfiskeri.
Friluftsaktiviteter kan være et godt supplement til klasseundervisning og de mere traditionelle idrætsaktiviteter. Friluftsaktiviteter kan bringe andre kompetencer i spil hos eleverne, styrke de sociale relationer og udfordre elevernes fysiske færdigheder.
VILD MAD Undervisningsguide er en indføring i tankesættet og læringssynet i VILD MAD Undervisning. Her finder du en oversigt og indføring i forløbenes opbygning og delelementer, samt den faglige baggrundviden der er nødvendig for at forankre VILD MAD i din undervisning.
Flere af Danmarks Nationalparker tilbyder en række undervisningsmaterialer til skoler og aktivitetsbeskrivelser til børnehaver. Mange af disse aktiviteter kan sagtens foregå andre steder end i lige disse nationalparker.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Ja jeg bander og svovler også, når jeg mærker den svidende fornemmelse af en svirpende brændenælde på mine sommerbare ben.
Små giftfyldte spidse og sprøde hår har boret sig ind i min hud og knækket, så giften render ud.
I det øjeblik skal jeg gøre mig umage for at huske, at jeg virkelig holder meget af brændenælder. De første spæde skud smager godt og er super sunde. Og så er nælden hjem for så mange små krible krable dyr.
Vidste du, at der faktisk er fem af de mest farvestrålende dagsommerfugle i Danmark, som lægger deres æg på nælden? Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Det hvide C, Admiral og Nældesommerfugl. Larven lever af nælden før den forpupper sig og forvandles til en sommerfugl.
Mange andre krible krable dyr vælger nældens beskyttelse til næste generation.
Så lad nogle brændenælder stå og vær med til at sikre et levested for smukke sommerfugle og mange andre krible krable dyr. Og husk – svien går over. Indtil da – kig med nedenfor og se nogle af de små dyr, du kan møde i brændenælderne – fx den smukke Admiral, en af de fem dagsommerfugle i Danmark, der er afhængige af nælden som levested og føde for deres larver.
Hvem gemmer sig her?
En larve – sandsynligvis fra natsommerfuglen Patania Ruralis – har spundet bladet sammen omkring sig.
Inde i puppen sker der en såkaldt fuldstændig forvandling. Nogle organer bliver helt nedbrudt og gendannet i en helt ny form, der passer til livet som flyvende sommerfugl.
Hvem har spundet et spind på nælden?
Almindelig rovedderkop har spundet et ammespind på nælden til sine hundredevis af unger.
Et edderkoppespind kan også bruges til at beskytte sine unger.
Mariehønen lyser op på nælden. Farven skriger: Jeg smager IKKE godt!
Et sammenrullet blad – forladt af larven – bliver til et godt sted for mariehønens æg.
Mariehønens larve
Tekst og foto: Naturvejleder Kari Hald, projektleder for Krible Krable projektet
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Den 16. maj er en helt speciel dato for de danske jægere. Her går bukkejagten nemlig ind.
Bukkejagten er det, der driver jægeren ud af sengen klokken 4 om morgenen. Er man heldig, lykkes det at overliste bukken og skaffe lækkert kød til sommerens grillaftener. Som en ekstra bonus, giver jagten en masse fede naturoplevelser.
Naturvejledere formidler jagt, blandt andet i projektet Bliv Naturligvis, som er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra Nordea-fonden.
Bliv Naturligvis arrangerer sommercamps i skolernes sommerferie, hvor mange håbefulde børn i alderen 8-12 år drager på tredages camp med bukkejagt og fiskeri. Det er nogle af årets absolut bedste naturvejledningsdage for mig som naturvejleder.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Når rapsen blomstrer, kommer de … siger en gammel huskeregel. Så derfor får en blomstrende rapsmark mig altid til at tænke på barndommens forårsfisketure med min morfar. For ”de” er hornfiskene – og selvom de første kommer før rapsens gule blomster sætter sit præg på landskabet, er det som regel mens blomstringen står på, at de er lettest at fange.
Børneegnet fiskeri
I min ungdom foregik fiskeriet efter hornfisk med et mærkeligt rig, med en krog bundet fast på et blink med et stykke nylonline på 5 -7 cm. Det havde en kedelig tendens til at filtre og jeg har ikke tal på de gange det også lykkedes at stikke mig på krogen, mens jeg prøvede at få den ud af næbbet på en sprællende fisk. I dag findes ”silkekrogen”, som grundlæggende er et bundt tynde silketråde bundet sammen til en tykkere tråd som man ganske enkelt binder efter et velegnet blink, der hvor krogen normalt skulle sidde. Fiskene slår til blinket med næbbet – og bliver viklet ind i silketrådene.
I modsætning til tidligere – hvor en stor del af fangsterne smuttede fordi krogen ikke sad ret godt fast i det hårde næb, bliver de fleste fisk hængene med silkekrogen. De kan stadig være bøvlede at få af, men med lidt øvelse går det fint – og man risikerer ikke at stikke sig på en krog.
Samtidig er hornfiskene hurtige og aggressive jægere, som tager stort set alt de kommer i nærheden af. De lader sig ikke skræmme af et halvdårligt kast, er til stede i stort tal og svømmer så tæt på land, at det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt. Det kan faktisk heller ikke lade sig gøre at spole for hurtigt ind, så hvis man kan lære at kaste sin agn lidt ud i vandet, er muligheden for fangst bestemt til stede.
Det meste grej kan bruges, men let grej er nemmest at håndtere for børn og begyndere – og giver den sjoveste fight. Et ”billigt” sæt fanger lige så godt som de dyre, men jeg vil altid anbefale, at man allierer sig med en erfaren fisker, inden man køber grej. Eller finder en specialforretning, hvor man kan få kvalificeret rådgivning. Det vil jo være synd, hvis en fisketur bliver ødelagt af grej, som ikke fungerer eller er pengene værd.
Selve teknikken findes der flere instruktionsvideoer, som beskriver. De kan findes gratis på nettet. I serien ”Fiskeguiden” (som er udgivet af Danmarks sportsfiskerforbund) findes også en video om fiskeri efter hornfisk. Den er frit tilgængelig på youtube.
For god ordens skyld skal det nævnes, at alle mellem 18 og 67 år, der fisker med håndredskaber (fiskestænger) skal have et gyldigt fisketegn. Det kan man få på fisketegn.dk, hvor man også kan læse om de øvrige (men ret få) regler, som man skal overholde når man fisker.
Knæk og bræk derude!
Naturvejleder Bo Grouleff Hansen / Børnehuset Jennumparken
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Maj måned har ganske vist budt på et par kolde dage, men solen står så højt på himlen at dens stråler hurtigt får smeltet enhver tvivl om at foråret er godt undervejs – eller at sommeren venter lige om hjørnet.
Selvom min frokost ofte indtages udenfor – og som regel i selskab med nogle glade børn, kan man godt gå og glæde sig til hyggelige picnics eller lange sommeraftner i godt selskab. Men så er det godt man kan tage forskud på glæderne og finde nogle af de ting som SMAGER af forår.
Både ramsløg og skvalderkål er stadig til at finde i fremragende kvalitet, men to forårsingredienser har en meget kort sæson: Bøgeblade og manna (elmetræets små vingede nødder). Begge dele giver lige det ekstra forårspift i salaten eller i en sandwich. I salaten gør de sig godt sammen med din yndlings(hoved)salat og lidt parmesan samt nogle croutoner som modspil. Til en forårssandwich bruger jeg godt groft brød, som er smurt med en neutral flødeost, dækket med tyndt skårne agurker og krydret med salt og en smule peber. Herpå lægger man så enten friske bløde bøgeblade eller manna. Det kan godt være lidt svært at vurdere, hvor mange bøgeblade/manna der skal til, men min tommelfingerregel er, at laget skal være mindst lige så tykt som agurkeskiverne – og så må man bare prøve sig frem, hvad man selv kan lide. Øverst kommer en ny skive brød med et passende lag flødeost.
Det bedste ved bøgeblade og manna er, at man næsten ikke kan forveksle dem med andre ting, selvom voksested og sort muligvis kan gøre en forskel. Jeg plukker aldrig noget til at spise langs kraftigt befærdede veje og baner – og jeg har engang, i videnskabens interesse, prøvet at bruge blade fra blodbøg … men dem syntes jeg ikke smagte særlig godt.
Får man mod på det, er brøndkarse og løgkarse også rigtig gode lige nu. De kan begge bruges som pift og pynt til alt fra rullepølse til ostemad. Er man mere til noget at drikke, er skovmærke også begyndt at kigge frem – og et par stængler i en liter æblemost, som får lov at trække et par timer i køleskabet, er både en rigtig maj-drik, men også en forsmag på hyldeblomstdrikken, der varsler sommerens indtog. Bemærk i øvrigt at skovmærke i lighed med hyldeblomster, kanel og en del andre urter, indeholder kumarin – og at fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke indtager store mængder kumarinholdige fødevarer over længere tid.
Og så lige den sædvanlige opsang. Spis kun ting, du er sikker på, hvad er – og gem noget til den næste, som kommer.
God appetit derude.
Naturvejleder Bo Grouleff Hansen / Børnehuset Jennumparken
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Tang er et sundt og sjovt pift til maden. Og så er det let både at høste og bruge. Det er bare at tage de lange gummistøvler på og plukke.
Tang kan tilsættes de bageopskrifter, du allerede bruger – tørret, pulveriseret tang er lækkert i både brød og i kager. Og så er der tusindvis af opskrifter at hente på det store internet og i Vild Mad-appen.
Hvis du ikke har prøvet at høste din egen tang, får du et par gode råd her:
1. Sørg for at du altid plukker frisk og levende tang
Det der er skyllet op på stranden dur ikke.
2. indtag ikke mere end 30 g frisk tang eller 3 g tørret tang om dagen. Tang kan indeholde meget jod, derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at man ikke spiser alt for meget af det.
3. Høst kun de arter du kender! Som altid, når man sanker i naturen er det klogt kun at plukke det, man ved, hvad er. Allier dig evt. men en kender de første par gange og/eller brug appen Vild Mad.
4. Sørg for at høste bæredygtigt – lad noget stå til den næste.
God fornøjelse!
// Naturvejleder Annette Weiss, Middelfart Kommune
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Midt i marts har vintergækker, erantis og krokus blomstret i et stykke tid. Og roder man lidt i skovbunden, kan man finde anemoner, der venter på at dække skovbunden med deres blomstertæppe. De har også rigtigt travlt. Før løvtræernes blade springer ud og stjæler alt lyset, skal de både nå at blomstre (anemoner er tvekønnede dvs. at der findes hanblomster og hunblomster), og de skal nå at få samlet og gemt energi nok i deres jordstængler til at kunne klare sig til næste forår.
Ofte er det den blå anemone, der først springer ud – og jo netop den Kaj Munk beskriver i hans smukke ode til foråret: ”Hvad var det dog der skete, mit vinterfrosne hjertes kvarts, må smeltes ved at se det, den første dag i marts”.
Blomster venter på bier
Det er nu ikke kun anemonerne der venter på milde dage. Hassel- birk- og ellerakler er klar til at sprede pollen og pilens ”gæslinger” venter sammen med hvidtjørnens blomsterknopper på at de vilde bier skal blive klar til forårets bestøvningsarbejde. Vorterod kigger frem med sine gule blomster og langs mange vandløb er de spæde skud af rød hestehov ved at bryde jorden.
De første humlebier er fremme. De allerførste er dronninger der dels leder efter et sted at bygge deres rede og dels efter næring så de kan klare sig selv og fodre de første larver, men snart ses flere arter jordbier, som f.eks. den rødpelsede jordbi, der kun ses i foråret.
Insekter og fugle viser sig frem
Under bladene er jagtedderkopperne aktive og såvel bænkebidere som mariehøns begynder at vise sig – til både børn og naturvejlederes udelte begejstring.
De hulrugende fugle (f.eks. musvitter) er i gang med at se på passende lokaliteter til familieforøgelse og den kække lille gærdesmuttehan har ekstra travlt med at bygge flere reder. Hungærdesmutten vælger nemlig partner ud fra hvor mange, og hvor gode, reder han har bygget. Han har dog stadig tid til at skælde ud, hvis man kommer for tæt på.
Foråret kan spises
For de af os som kan lide ”vild mad” kan det spæde forår også blive en travl tid. Egeknopperne er næsten modne til at sanke til en kryddersnaps – som godt nok skal trække det meste af et år, men som er værd at vente på.
De første skvalderkål var sikkert mere værdsat før supermarkedernes velassorterede grøntafdelinger kunne tilbyde frisk grønt hele året, men lige nu har de en fin og delikat smag, som vi er nogle, der godt kan lide. Brændenældeskud er der allerede nok af – og der er altså noget særligt ved at lave årets første brændnældesuppe med børnene.
Også ramsløgene er ved at komme frem. De blomstrer først senere, men allerede nu kan de kendes på den fine duft af hvidløg – og kombinationen af en smule spæde ramsløg på stenbiderrogn og godt brød er en forårsklassikker i mit køkken.
Det er også på tide at begynde at holde øje med porsen, for en kryddersnaps lavet på nyudsprungne porserakler er blød og aromatisk som en smuk sommerdag på heden – og står mål med de bedste spirituosa.
Det er også ved at være tid at få tjekket grej til forårets birkesaft, for det kan ikke vare længe, før den skal i gang, men selv om der er nok at gøre, er det vigtigste nu at komme ud og mærke varmen og lyset, når solen får magt. ”Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå at købe hyacinter og bringe dem til en, som jeg har kær”. Ludvig Holstein
Vi ses derude.
Skrevet af: Naturvejleder Bo Grouleff Hansen, Børnehuset Jennumparken
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Hvis du går en tur i skoven, møder du måske en skovtrold som på billedet her. Selvom den ser venlig ud, så er det faktisk blodig alvor! I hvert fald for skovmyrerne, som bor nede i tuen (for det er jo en myretue 😉). Hullerne i tuen er lavet af en Grønspætte, som har en forkærlighed for skovmyrer, især om vinteren. Kærligheden er næppe gengældt, for Grønspætten æder myrerne, og med graveriet udsætter den myresamfundet for kuldefare. Er hullerne dybe nok og hård frost sætter ind, risikerer myrerne at fryse ihjel.
Grønspætten er i øvrigt en fugl, som man desværre oftere hører end ser. Desværre, for den er virkelig smuk. Dens stemme er nu også ret imponerende, lyt bare her.God skovtroldetur!Skrevet af naturvejleder Michael Winther, Naturskolen i Viborg Kommune
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Årets første sne er kommet til Lille Vildmose og det nyder mosens største beboere – elgene.
Elgene er designet til koldt vejr fx. med deres lange hoved, der sikrer, at luften opvarmes fra mule og til hjerne, så duftmolekylerne i luften bedre registreres. Pelsen er tyk og holder elgene varme i denne kolde periode. Føden består af bark og kviste, som elgene skræller af træer og buske, og derved bidrager de til at holde mosearealerne lysåbne.
Når sommeren og de varme temperaturer kommer, så er elgene nødsaget til at søge skygge eller køle af. Elgene tager gerne en svømmetur i mosens gamle gravebaner, hvor de samtidig kan finde sommerens føde – vandplanter.
Elgene på billederne bærer halsbånd med GPS, hvilket giver mulighed for at følge dyrenes bevægelser rundt i mosen. Halsbåndene falder af efter 2 år.
Tekst: Naturvejleder Jakob Konnerup, Lille Vildmose Centret
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Svampesæsonen er ved at være ovre, men fortvivl ikke. Selv om vinteren er der svampe, der kan berige i køkkenet.
En af de sjovere er Judasøre. Du/I finder den let ved at kigge på gamle hyldetræer her i vinterhalvåret og så er den let at kende, der er ikke noget at tage fejl af. Den kan dog også findes på andre træer – især bøgegrene i skovbunden.
Hjemme i køkkenet er det en lidt anderledes svamp at arbejde med. Steg den ikke på en pande! Den hopper rundt som popkorn i parringsdans. Til gengæld er den fremragende i det asiatiske køkken. Skær den i tynde strimler, og brug den i hjemmelavede forårsruller, thaisupper eller wokretter. Smagen – ikke noget at skrive hjem om – men konsistensen er rigtig asiatisk 😉. Og så giver den jo lidt umami til retten.
Plukker du mange, så er det let at tørre. Gulvvarme eller en radiator er nok. Opbevares på glas til du skal bruge den og lægges i blød i 20 minutter. Så er den klar. Det samme gør svampen i øvrigt i naturen, bliver det fugtigt kan den live op igen og vokse videre.
Og hvorfor så det navn? Legenden fortæller, at da Judas forrådte Jesus, så gik han ud og hængte sig i et hyldetræ. Ifølge overleveringer flød tarme og indvolde ud over det hele! Men for at huske os på det forræderi, så vokser Judas ører ud på alle hyldetræer i hele verden.
God svampetur.
Tekst og fotos: Naturvejleder Leif H. Sørensen, Trente Mølle
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
