Ja jeg bander og svovler også, når jeg mærker den svidende fornemmelse af en svirpende brændenælde på mine sommerbare ben.
Små giftfyldte spidse og sprøde hår har boret sig ind i min hud og knækket, så giften render ud.
I det øjeblik skal jeg gøre mig umage for at huske, at jeg virkelig holder meget af brændenælder. De første spæde skud smager godt og er super sunde. Og så er nælden hjem for så mange små krible krable dyr.
Vidste du, at der faktisk er fem af de mest farvestrålende dagsommerfugle i Danmark, som lægger deres æg på nælden? Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Det hvide C, Admiral og Nældesommerfugl. Larven lever af nælden før den forpupper sig og forvandles til en sommerfugl.
Mange andre krible krable dyr vælger nældens beskyttelse til næste generation.
Så lad nogle brændenælder stå og vær med til at sikre et levested for smukke sommerfugle og mange andre krible krable dyr. Og husk – svien går over. Indtil da – kig med nedenfor og se nogle af de små dyr, du kan møde i brændenælderne – fx den smukke Admiral, en af de fem dagsommerfugle i Danmark, der er afhængige af nælden som levested og føde for deres larver.
Hvem gemmer sig her?
En larve – sandsynligvis fra natsommerfuglen Patania Ruralis – har spundet bladet sammen omkring sig.
Inde i puppen sker der en såkaldt fuldstændig forvandling. Nogle organer bliver helt nedbrudt og gendannet i en helt ny form, der passer til livet som flyvende sommerfugl.
Hvem har spundet et spind på nælden?
Almindelig rovedderkop har spundet et ammespind på nælden til sine hundredevis af unger.
Et edderkoppespind kan også bruges til at beskytte sine unger.
Mariehønen lyser op på nælden. Farven skriger: Jeg smager IKKE godt!
Et sammenrullet blad – forladt af larven – bliver til et godt sted for mariehønens æg.
Mariehønens larve
Tekst og foto: Naturvejleder Kari Hald, projektleder for Krible Krable projektet
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Den 16. maj er en helt speciel dato for de danske jægere. Her går bukkejagten nemlig ind.
Bukkejagten er det, der driver jægeren ud af sengen klokken 4 om morgenen. Er man heldig, lykkes det at overliste bukken og skaffe lækkert kød til sommerens grillaftener. Som en ekstra bonus, giver jagten en masse fede naturoplevelser.
Naturvejledere formidler jagt, blandt andet i projektet Bliv Naturligvis, som er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra Nordea-fonden.
Bliv Naturligvis arrangerer sommercamps i skolernes sommerferie, hvor mange håbefulde børn i alderen 8-12 år drager på tredages camp med bukkejagt og fiskeri. Det er nogle af årets absolut bedste naturvejledningsdage for mig som naturvejleder.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Netop nu, kan du finde naturens sorte guld; store solmodne brombær, langs landets mange hegn, krat og skovbryn. Find indsamlingskurven frem og gå på brombærrov i din nære natur – de modne brombær smager himmelsk!
De brombær du ikke får spist eller brugt i madlavning, kan du nemt fryse ned. Brombær skal nemlig helst spises/bruges den dag, de er plukket.
Mennesker har samlet brombær siden stenalderen og det er ikke uden grund, for bærret er rig på kostfibre, samt A og C-vitamin.
Bær og blade er velkendt indenfor naturmedicin, hvor bladene har været brugt som middel mod infektion og diarré, og bærrene har været brugt pga. deres blodrensende egenskaber og evne til at sænke kolesteroltallet. Det siges at rå brombærsaft slår feber ned og er god imod halsbetændelse og lungesygdomme.
Her får du tre nemme opskrifter på brug af brombær:
Råsyltede brombær
Du skal bruge:
• Modne brombær
• Sukker
• Evt. vanilje, lakridspulver eller citronsaft
Pluk solmodne brombær og kom dem i en skål. Drys sukker over bærrene og rør nænsomt rundt. Krydder dem evt. med vanilje, lakridspulver eller citronsaft. Stil skålen på køl og vend bærrene af og til. Server de råsyltede brombær til pandekager, på yoghurt eller som tilbehør til kød – de smager himmelsk!
Brombær muffins
Ca. 12 stk.
Du skal bruge:
• 125 g mel
• 125 g sukker
• 125 g smør
• 3 æg
• 1½ tsk vaniljesukker
• ½ tsk bagepulver
• 150 g brombær (friske eller frosne)
• Evt. 1 spsk vand
Tænd ovnen på 175°. Bland mel og sukker godt, tilsæt smør og æg, og pisk, til dejen er ensartet. Tilsæt vaniljesukker og bagepulver, og pisk dejen godt igennem. Er dejen for tyk, kan du tilsættes lidt vand. Vend forsigtig brombærrene i dejen. Fordel dejen i muffins forme, men fyld ikke dej op til kanten, da dejen hæver. Bag dine muffins i 20-25 minutter. Velbekomme!
Brombærsnaps
Du skal bruge:
• Modne brombær
• Smagsneutral snaps
• Evt. lidt sukker eller honning
Pluk rigelige mængder af modne brombær, fyld dem på glas eller flaske og hæld snaps på bærrene så de er dækket. Lad bærrene trække i 2-3 måneder. Filtrere snapsen og smag den evt. til med sukker eller honning – det vil få bærrenes smagsnuancer til at træde tydeligt frem. Nyd snapsen i godt selskab!
Tekst skrevet af naturvejleder Rikke Laustsen, projekt Krible-Krable.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Luftens små lette juveler kan opleves om sommeren. Den bedste måde at iagttage sommerfugle på er at finde en blomsterrig eng, mark, skråning, have med mest mulig sol og læ. Gå efter blomster, så er der også sommerfugle!
Udover at sidde på blomster og suge nektar ynder mange sommerfugle også at sidde på sten, træstammer mm. og solbade.
Nogle arter af sommerfugle sidder næsten aldrig stille. Især blåfuglene kan være utroligt omkringflyvende. Dem kan man bedst iagttage og fotografere om aftenen ved solnedgang, hvor de ofte sætter sig til hvile øverst på et græsstrå med hovedet nedad.
Her finder du en præsentation af nogle af Danmarks dagsommerfugle – prøv selv, om du kan spotte dem rundt omkring ude i den danske natur.
Dukatsommerfugl
Dukatsommerfugle-hannen ligner med sin stærkt orange vingeoverside noget, der kommer fra regnskoven. Den er en ivrig blomsterbesøger.
Dukatsommerfuglen findes på enge, bakkeskråninger og i skovlysninger. Larven lever på Rødknæ og Almindelig Syre.
Dukatsommerfuglen er i tilbagegang mange steder i landet. Den er meget sjælden i Vendsyssel og mest almindelig i Midtjylland.
Nældesommerfugl
Om foråret ses små orange nældesommerfugle. De parrer sig, lægger æg og dør. Larverne lever på nælder.
Om sommeren klækkes så sommergenerationen, som er mørkere og større. Derfor hedder nældesommerfuglen også to-fase-takvinge. Med en lang varm sommer som i 2018, når nældesommerfuglen at lave en 3. generation, som ligner en mellemting mellem de to første.
For øvrigt ligner vingeundersiden et landkort, hvilket i England har givet den navnet The Map eller Map Butterfly.
Rødplettet Blåfugl
Rødplettet Blåfugl er en lille hurtig sommerfugl, som ofte flyver lavt i vegetationen og er let at overse. Men sidder den stille, og kan man komme til at kigge nærmere på den, vil man opdage dens skønhed.
Man kan finde den på tørre blomsterrige lokaliteter. Larven lever på forskellige storkenæb-arter og er stærkt knyttet til myrer, som jævnligt malker den for sukkerholdige ekskrementer og forsvarer den mod fjender.
Rødplettet Blåfugl er i rivende tilbagegang.
Markperlemorsommerfugl
Markperlemorsommerfuglen er med et vingefang på op til 6 cm én af de store Perlemorsommerfugle. Den flyver kraftfuldt afsted og kommer vidt omkring. Den findes dog oftest på tørre blomsterrige heder, overdrev og skovenge.
Tidligere blev den kaldt Almindelig Perlemorsommerfugl, da den for blot 50 år siden var udbredt over det meste af landet. Nu er Markperlemorsommerfugl helt forsvundet fra Fyn, den findes kun i den nordvestlige del af Sjælland og er også forsvundet fra store dele af Jylland, især Nordjylland, Østjylland og Sønderjylland.
Larven lever på violer og stedmoderblomster.
Det Hvide C
Det Hvide C hedder sådan, fordi en hvid plet på undervingen har form som et C.
Den er den mest takkede i den gruppe dagsommerfugle, der hedder takvinger, hvor Nældens Takvinge er den mest almindelige.
Larven er meget tornet og lever på Stor Nælde eller Humle. Den kan indtage en helt forvredet proptrækkerstilling, hvis den bliver skræmt.
Det Hvide C er mest almindelig i Østdanmark, men breder sig mod vest.
Kommabredpande
Kommabredpande er en lille sjælden sommerfugl fra gruppen bredpander. Den flyver normalt fra den sidste uge i juli til starten af september.
Især i solskin er den meget aktiv og søger nektar på mange forskellige blomster. Hvis den ikke søger føde eller parrer sig, solbader den ofte på sten, nedfaldne grene eller tørre kolorte. Kommabredpande findes på tørre ugødede naturtyper som heder, overdrev og klitter. Larven lever på græsarten Fåresvingel.
Kommabredpande forsvandt fra Sjælland i 1991 og fra Bornholm i 1992. Den findes nu kun i spredte bestande i Jylland. Den kan forveksles med den almindelige Stor Bredpande, men Kommabredpande har tydelige hvide pletter på vingeundersiden, hvor Stor Bredpande har mere utydelige brunlige pletter.
Tekst og fotos: Naturvejleder Michael Winther, Naturskolen i Viborg Kommune.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Da jeg var barn og vi havde tropenætter og ikke rigtigt kunne holde varmen ud, fik vi lov til at lave insekt-lysfælder i haven om aftenen. Det var altid super spændende, når man nu alligevel ikke kunne sove.
Man kan man nemt lave sin egen simple lys-lokkefælde til natsværmere og andre flyvende nataktive insekter.
Man kan starte med at sætte et hvidt lagen op på terrassen eller op i træerne og så en skarp lampe, der lyser op på det. Derudover kan man lave en “lysfælde”.
Fang insekterne med dunk og lys
For at bygge din egen insekt-lysfælde skal du bruge en plastdunk, en stærk lampe, saks, tape, pensel og en lupdåse eller lignende.
Start med at skær plastdunken midt over.
Derefter vender du overdelen på hovedet og sætter den ned i underdelen.
Sæt tape rundt i kanten, så de to dele lukker tæt.
Find nu en lampe, der kan lyse stærkt, og placer den, så den lyser ned i tragten.
Når din fælde har stået i et stykke tid, fjerner du tapen og løfter tragt-låget. Insekterne kan nu samles op med en pensel og lægges i en lupdåse.
Rigtig god fornøjelse!
Tekst, foto og illustrationer: Naturvejleder Sam Sørensen, Museet på Sønderskov
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Netop nu blomstrer den flotte Cikorie næsten over alt i landet.
Blomsten er høj, helt op til 80 centimeter, og bliver ofte anset som ukrudt af haveejere.
Cikorien vokser tit hvor jorden er blevet forstyrret, fx på skrænter, byggepladser og vejkanter.
Mange forskellige bier og fluer kommer forbi cikorie for at suge nektar.
Billig kaffe kan brygges af cikorie
Cikorie har en meget kraftig pælerod, der stikker dybt. Under 2. verdenskrig, da kaffe var en mangelvare, brugte man i mangel af bedre cikories rod til kaffe. Man brændte roden, malede den i små stykker og opløste den i kogende vand.
Så kunne man enten drikke det sådan, eller man kunne fortynde sin rigtige kaffe med cikorie og på den måde få de dyrebare kaffebønner til at række længere.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Vidste du, at der findes dyr, som holder husdyr? Lidt ligesom at os mennesker har høns, bier og malkekøer.
Det nemmeste sted at se det er hos myrerne ude i haven. Kig fx i roserne eller grøntsagerne, og se om du kan finde bladlusene, for så finder du også myrerne. Myrernes husdyr er nemlig bladlus.
Myrerne får Honningdug – en sukkerholdig saft, som bladlusene udskiller i enden af tarmen. Til gengæld får bladlusene beskyttelse mod fx mariehøns og deres larver.
Bladlusene er årsagen til, at man tit ser myrer i træerne. De er på vej op for at malke – og beskytte – deres husdyr.
Måske kender du andre dyr, der holder husdyr?
Tekst og foto: Naturvejleder Sam Sørensen, Museet på Sønderskov
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
I Danmark har vi to arter af slanger. Hugormen og Snogen. Snogen er den største, den kan blive op til 140 cm lang.
I juli måned lægger hun-snogen æg. Det gør hun et varmt og fugtigt sted, fx i henrådnende plantemateriale. Æggene klækkes i sidste halvdel af september. Hvis der er koldt på det tidspunkt, går ungerne direkte i hi.
Som andre krybdyr er snogen vekselvarm, hvilket vil sige, at den har samme temperatur som omgivelserne. Den regulerer kropstemperaturen ved at solbade eller søge skygge.
Når de høje temperaturer rammer landet, vil snogene oftere holde sig i skyggen for ikke at overophede. Snogen stræber efter en kropstemperatur på cirka 30 °C. I mikroklimaet nede i jordhøjde kan temperaturen på en solrig sommerdag nemt komme over 50 °C.
Snogen spiser især padder – frøer, tudser og salamandre. Men den tager også gerne små fisk. Kig efter snoge ved vandhuller, moser, søer og åer. Er du heldig, kan du se den jage mellem vandplanter nær bredden.
Snogen kan holde sig neddykket i op til tyve minutter.
God Snogejagt!
Tekst og foto: Naturvejleder Michael Winther, Naturskolen i Viborg Kommune.
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
I juni myldrer det frem med sommerfuglelarver. Flere af de danske arter lægger deres æg på brændenælder, og larverne lever af nældens blade.
Hvis du har lyst til at opleve sommerfuglens forunderlige forvandling sammen med dine børn eller børnebørn, kan du tage nogle larver med dig hjem.
Indret et lille terrarium til larverne og fodr dem hver dag med friske brændenælder, der sættes i vand. Husk at placer en lille gren i terrariet, hvor larverne kan sætte sig fast, når de skal forpuppe sig.
Så er der blot tilbage at vente på at den forunderlige forvandling finder sted. God larve-jagt!
Tekst og foto: Naturvejleder Rikke Laustsen, Projekt Krible Krable
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
Naturen i Danmark er fantastisk, ikke mindst fordi du ofte støder på levn fra mennesker, som har levet her for mange tusinde år siden.
I alt det grønne kan det være svært at skelne, men en flot stendysse som på billedet er et flot vidnesbyrd om menneskers indvirkning på landskabet så langt tilbage som 5.500 år.
Stendysser er bygget af mennesker, der levede i det, vi kalder bondestenalderen, som dateres til mellem år 6.000 f.Kr. til år 2.000 f.Kr.
Gå på opdagelse i naturen og find de flotte kulturarvsspor, som gemmer sig derude.
Tekst og foto: Naturvejleder Thomas Larsen Schmidt, Naturpark Åmosen
Der var masser af god stemning til Sønderborg Naturcenters workshop om mad fra havet. Her laver eleverne tangvafler med røgede muslinger og rygeostcreme. Foto: Martin Dam Kristensen.
Efterårskulden bider i kinderne denne november morgen på Sønderborg Havn. De grønklædte naturvejledere fra kommunen samler eleverne fra 7. klasse omkring det opsatte bord.
Grimasserne er skeptiske – som kun en 7. klasse kan skære dem. Ingredienserne på bordet er ikke noget, de normalt finder frem af madkasserne. Her og nu skal de i fællesskab lave vafler med tang toppet med røgede muslinger og rygeostcreme.
Efter lidt kæk opmuntring fra de mest friske elever, giver flertallet vaflerne en chance. Og de er faktisk ikke så dårlige, mener de fleste – til deres egen store overraskelse.
Togt med fokus på havmiljø
Workshoppen om mad fra havet var en af flere, som eleverne var igennem på formidlingstogtet, hvor projekt Hovedet i Havet sejlede Aarhus Universitets forskningsskib Aurora ned gennem Lillebælt. Togtet varede tre uger, og der var stop i Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding og Sønderborg.
Skoleelever fra 6. til 9. klasse stillede skarpt på havmiljøet gennem en række aktiviteter, der var arrangeret af kommunernes naturvejledere og naturfagskoordinatorer i samarbejde med projekt Hovedet i Havet.
Havmiljøet i Danmark har det generelt skidt, og særligt Lillebæltsområdet er i høj grad ramt af iltsvind hvert år. Togtets mål var at sætte fokus på havmiljøet og at få de unge i tale. Hvad ved de om deres lokale hav? Hvad betyder havet for dem, og hvilke ønsker har de for havets fremtid?
Projekt Hovedet i Havet, der er forankret på Aarhus Universitet, ønsker at få havet på skoleskemaet. På togtet med Aurora skete det med oplæg om havmiljø, workshops med tangdyrkning, muslingedissektion, mad fra havet og meget, meget mere.
Klasserne deltog en hel skoledag, hvor eleverne roterede mellem stationer bemandet af lokale naturvejledere, undervisere fra Hovedet i Havet samt Auroras besætning, så eleverne, ud over at lære om havet, også kunne opleve et forskningsskib og høre om livet som sømand.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Hovedet i havet og fingrene i mudderet
På Auroras dæk står et stort kar med krabber, eremitkrebs, snegle, småfisk, søstjerner, søpindsvin, sjove polypdyr og svampedyr. Nysgerrige øjne følger livet i karret. Et par forsigtige hænder ryger impulsivt i vandet for at røre dyrene. Eleverne er tydeligt overraskede over hvor meget forskelligt liv, der findes på et stenrev.
I et andet kar er der stinkende sort mudder gravet op fra et andet sted på havbunden. Lugten afspejles i elevernes grimasser. Her er der ikke meget liv – måske et par børsteorme og snegle.
Unge dynamiske biologistuderende fra Aarhus Universitet står for en stor del af formidlingen. Deres entusiasme og kærlighed til havet er smittende og den fanger de yngre skoleelever.
På land møder eleverne de lokale naturvejledere til en workshop om det lokale havmiljø. Eleverne skal selv prøve at finde løsninger på det dårlige havmiljø. Saks, papir, lim, sten og gamle flasker. Alt kommer i spil for at bygge et kreativt produkt, som ved togtets afslutning skal indgå i en vandreudstilling, der udstilles i biblioteker og kulturhuse i de fem besøgte byer.
I Middelfart står naturvejleder Annette Weiss i spidsen for workshoppen på land. I teltet på kajen pynter bannere med flotte fotos af havdyr og tang fra Naturpark Lillebælt. Nogle elever er overraskede over at høre, at de bor i en Naturpark. Andre ved det godt: De har nemlig tidligere haft besøg af Annette hjemme på skolen.
Annette Weiss ser samarbejdet med Hovedet i Havet som en mulighed for at tilbyde skolerne noget ekstra, hun ikke selv kan give dem. Hun ser også samarbejdet som en mulighed, for at hun selv som naturvejleder kan holde sig skarp på ny viden.
”For eleverne er det en stor dag. De får en sjælden kontakt til universitetsverdenen samt et indblik i ’hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor’”, siger Annette Weiss.
Naturvejlederen peger også på, at der en stor ’wow-effekt’ i forskningskibet Aurora. Det rammer særligt den gruppe elever, der er til store maskiner, fedt måleudstyr og masser af computerskærme og som måske ikke synes, det er superspændende at kigge på fiskeindvolde og mudderbund.
Naturvejleder i Kolding Kommune/Naturpark Lillebælt, Birgitte Braae Andresen er også glad for samarbejdet med universitetet.
”Sådan et fysisk besøg med et ’rigtigt’ forskningsskib med ’rigtige’ forskere giver en helt særlig oplevelse hos eleverne. De får følelsen af at være med helt fremme i forreste række, hvor den nyeste viden og forskning er. Eleverne kan især spejle sig i de unge universitetsstuderende på skibet. Jeg er sikker på, at det er med til at så en interesse for science-fag i deres valg af videre uddannelse”, siger Birgitte Braae Andresen.
Alle elever fik mulighed for at se nærmere på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. Her besøger de skibets bro, for at høre om de mange forskellige undersøgelser skibet har mulighed for at lave. Foto: Martin Dam Kristensen.
Hvorfor gør vi det?
For at passe bedre på havet, skal vi vide noget mere om det. Ikke kun om problemerne med havmiljøet men også om det fantastiske liv, der findes under overfladen.
Togtets hovedpersoner var skoleelever og deres lærere, men masser af lokale borgere kiggede forbi til åbent skib og fik en snak med forskere og formidlere om deres lokale havmiljø.
Under togtet var der også mulighed for at komme til foredrag med havforskere, komme helt tæt på havets dyr og tang og se udstillingen af elevernes flotte kreative produkter. Derudover var lokale politikere med ude på Lillebælt for at høre om, og med egne øjne opleve havets tilstand.
I alt besøgte 2500 mennesker årets togt, heraf var cirka 1200 elever og lærere.
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Vi er fælles om havet
Samarbejdet mellem de lokale naturvejledere og projekt Hovedet i Havet booster naturformidlingen hos begge parter.
Hovedet i Havet kommer med ny havforskning i ryggen, samt kontakt til forskere, som bidrager med oplæg til at kvalificere debatten med de lokale politikere.
”Og så er jeg vild med, at de unge biologistuderende underviser. Det der ung til ung-formidling kan bare noget. De unge fanger eleverne på en helt anden måde end jeg, som halvgammel naturvejleder kan.” (Annette Weiss, naturvejleder i Middelfart Kommune)
Naturvejlederne har det lokale know how. De kender deres lokale hav og ved, hvor de kan sætte en ruse og skaffe smådyr til formidlingsakvariet. De kender deres lokale skoler og kan koble formidlingen til elevernes lokalområde. Og de følger op på togtet, når de efterfølgende besøger skolerne.
”Et samarbejde om vores fælles havmiljø løfter formidlingen op på et nyt niveau. Når Hovedet i Havet og naturvejledere og naturfagskonsulenter sammen udvikler undervisning om det danske havmiljø, bliver der skabt en synergi. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke kun er deres egen fjord, men hele havmiljøet, der har brug for hjælp”, siger Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard fra Vejle kommune, der også var med på togtet.
Hovedet i Havet Projektet er forankret på Aarhus Universitet og støttet af Nordea-fonden.
På temasiden ‘Havet i Skolen’ kan du søge materiale udbudt af aktører over hele landet. Du finder temasiden på ‘Skoven i Skolen’: https://skoven-i-skolen.dk/havet-i-skolen-0
Tang laver fotosyntese i havet ved hjælp af pigmenter. Her undersøger eleverne, hvor mange forskellige pigmenter de kan finde i tang. Foto: Martin Dam Kristensen.
Verden er i krise. Kriserne om klima, energi, fødevarer og biodiversitet truer arters eksistens og danskernes komfortable levevis. Hvordan bedriver vi naturvejledning med håb og handlekompetence, når verden er ved at gå i sort?
Det regionale netværk i Fyn og Trekantsområdet glæder sig til at byde dig velkommen til et brag af en årskonference. Vi stiller skarpt på verdens presserende kriser og naturvejledernes rolle i formidlingen heraf. Hvordan kan vi presse på for bæredygtige alternativer af friluftsgrej? Hvordan inspirerer vi borgere til at spise mere klimavenligt? Hvordan giver vi de unge håb for fremtiden?
Sæt kryds i kalenderen d. 26-28 april 2023 og deltag i Naturvejledernes Årskonference.
hermed indkaldelse til generalforsamling 2022, med afholdelse den 26. februar. Vi vil gerne holde generalforsamlingen fysisk og gerne nogenlunde midt i Danmark – Fyn har været på tale – men vi afventer lige de næste uger med at melde formen endeligt ud, indtil vi kender de, for den 26. februar, gældende restriktioner. For nu vil jeg blot ønske jer alle et rigtig godt nytår!
Hvordan ser uddannelsen og kompetenceudviklingen af naturvejledere ud i de forskellige nordiske lande? Nu starter en webinar-række, hvor hvert land giver overblik og konkrete eksempler på kurser, programmer og metoder.
Webinarerne er primært målrettet dig, der arbejder med træning og uddannelse af naturvejledere, friluftsvejledere og lignende. De er arrangeret af Nordisk Netværk for Naturvejledning. Læs mere om projektet. Læs mere nedenfor.
Det første webinar handler om, hvordan udbuddet ser ud i Sverige og er arrangeret af Centrum för Naturvägledning.
Nature interpretation networking and training program
This project is a nature interpretation networking and training program. It is run by the Nordic group for nature interpretation. The aim is to learn more about educational practices for nature interpretation and environmental education in the Nordic countries. By learning from each other we hope to enhance the quality of the education for nature interpreters in the Nordic countries.
What’s cool about this project?
The “Nordic interpretation group” consists of representatives from the leading organisations of nature interpretation and environmental education in Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. Therefore the group in and of itself is cool.
All the organisations in the group are working with educational programs themselves, or together with other educational institutions. The vision for this co-operation group is to promote “nature awareness, connectedness and environmental empowerment for everyone in the Nordic countries”. The mission is:
Through organizational co-operation, bringing together Nordic nature interpreters and environmental educators to increase the quality of nature interpretation and environmental education to fulfill the vision.
Knowledge on nature interpretation and environmental education is more actual than ever, in order to engage people in taking actions for climate, nature and biodiversity in the Nordic countries. One of the key aims of nature interpretation/ environmental education is to increase awareness of the severity of the climate and nature crisis, but also to share inspiration and methods to deal with this situation and to encourage faith in the future.
However, there is also an increasing interest and need for the social dimensions of nature interpretation/environmental education for instance nature-based activities connected to education for health and well-being, participation, integration, and accessibility. Cross-sectoral nature interpretation has a growing relevance to a socially sustainable and just future.
Through this project we want to take our work further by co-developing and delivering knowledge about the novel interpretive methods and offers in the Nordic countries.
What will happen in the project?
The project runs for two years, 2023-2025.
Each participating country will host a webinar with focus on giving an overview on what courses and other educational activities are offered for nature interpreters / environmental educators in their country.
At the end of the project period, in March 2025, there will be a Nordic workshop in Sweden where new insights and key findings will be compiled and strategies developed for how the participating organisations can apply new knowledge to their educational programs.
More about the webinars
Training for Nature interpretation and Environmental Education in the Nordic countries
This webinar series brings together professionals in the fields of environmental education and nature interpretation in the Nordic countries to increase understanding, ideas and professional competence. It gives an overview over current structures and ways how education for environmental awareness and nature relationships is supported and enhanced.
What do we have in common and what is unique? What is innovative and what might be the future trends in each country? Each of the five country webinars will give you an overview of the structures and provide you with some concrete examples about programs and methods.
Timetable
Every webbinar will be held at the same time of the day. ICE 12am-3pm; SWE/NOR/DEN 1pm-4 pm; FIN 2pm-5pm
December 5th 2023: Sweden
January 18th 2024: Norway
February 7th 2024: Denmark
March 12th 2024: Iceland
April 10th 2024: Finland
March 17th-21th 2025: Final seminar in Sweden
Fakta The Nordic group for nature interpretation was founded in 2008 and consists of people working in or connected to the following institutions: Swedish Centre for Nature Interpretation at the Swedish University of Agricultural Sciences, The Swedish Environmental Protection Agency, The Norwegian Environmental Agency, Norland Nationalpark Center, Norwegian Parks Association/ Interpret Norway, The Sykli Environmental School of Finland, The Finnish Association of Nature and Environment schools (Lyke-network), Metsahallitus (Forststyrelsen), The Danish Rangers Association (Nature Interpretation Denmark) and the Islandic Department of Environment.
Ny bevilling til Naturvejledning Danmark skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 4,4 mio. kr. til Naturvejledning Danmark til at kunne fortsætte udviklingen og udbredelsen af Mikro Science Festival frem til 2026. Projektet skal introducere science som metode for 0-6-årige i dagtilbud.
Naturvejledning Danmark har fået en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikro Science Festival, der skal gøre det muligt at fortsætte udbredelsen af science i dagtilbud frem til 2026. Projektet skal gøre 0-6-årige nysgerrige på naturen og gøre det muligt for det pædagogiske personale i dagtilbud at arbejde med naturvidenskabelige emner i børnehøjde.
Gennem Mikro Science Festival bliver det pædagogiske personale i dagtilbud introduceret for en undersøgende tilgang, som skal dyrke børnenes nysgerrighed over for naturvidenskabelige emner med naturen og uderummet som arena.
“Børn er født nysgerrige, og ved at stimulere den nysgerrighed, kan vi skabe et stærkt fundament for livslang læring. Derudover er naturen en fantastisk arena, hvor børnene kan undre sig, undersøge og eksperimentere, så vi håber også, at projektet kan bidrage til at udelivet bliver en større del af hverdagen for de 0-6-årige,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
Nysgerrigheden skal dyrkes
Mikro Science Festival blev gennemført af Naturvejledning Danmark første gang i september 2022 og interessen siden været stærkt stigende blandt både børn og voksne i dagtilbuddene.
Som led i projektet udvikles der hvert år op til Mikro Science Festivalen materiale til dagtilbud, som kan give inspiration til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med naturvidenskabelige temaer på en simpel og jordnær måde.
“En stor del af det pædagogiske personale føler sig ikke klædt på til at arbejde med science, fordi de er bange for at komme til kort, når det gælder faktuel viden. Gennem Mikro Science Festival giver vi dem nogle helt konkrete teknikker og arbejdsmetoder, som gør det let at komme i gang med at arbejde med science i børnehøjde. At arbejde med science handler nemlig ikke om at kunne svare rigtigt på alt, men om at dyrke nysgerrigheden og den fælles undring,” siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark. Derudover bliver der etableret et netværk af naturvejledere, som gennem sidemandsoplæring kan bidrage til en mere generel kompetenceudvikling ude i dagtilbuddene. Disse forløb skal klæde det pædagogiske personale på til selv at udvikle deres praksis for aktiviteter og læringsforløb med børn i naturen.
Solbjørg Gielfeldt Petersen er uddannet pædagog, håndarbejdslærer og yogainstruktur og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun arbejder ved ByOasen i Københavns Kommune, hvor hun bringer naturen tættere på byens borgere.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder ved ByOasen, De bemandede legepladser i Københavns Kommune. Jeg arbejder med natur i byen for københavns borgere, institutioner og skoler, samt en del andre besøgende som bedsteforældre og turister m.m. Det er en åben park med tilgang til dyr og planteliv, hvor vi forsøger at bringe naturen tættere på bylivet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg søgte ind for at blive inspireret og få ideer til mit arbejde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at formidle og inspirere til at bruge og passe på naturen, ved at skabe gode oplevelser, som uddannelsen også giver redskaber til.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse? Jeg synes naturvejlederuddannelsen giver gode muligheder for at træne og blive klogere på formidlingsformer med naturen som fokus og medspiller.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Jeg har mødt en masse utrolige fantastiske mennesker, som brænder for deres fag, som har en afsmittende effekt og et skønt hold at være med.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det er spændende at opleve de mange forskellige baggrunde på uddannelsen, det giver en god dynamik og bredde til holdet, som også gør at temaer bliver belyst fra mange forskellige vinkler.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Historiefortællingen er et bærende element af formidlingen og åbner op for flere indgange til et emne.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? At bliver en inspirerende naturvejleder.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Jeg synes naturen er noget af det dyrebareste, vi har, og som naturvejledere er det muligt at videregive og formidle den glæde og gave, som naturen kan give til alle.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Gitte Klein er ansat i Allerød Kommunes Natur, Miljø og Klimaforvaltning og er startet på første modul på Naturvejlederuddannelsen under Naturvejledning Danmark. Hun er oprindelig uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS.
Hvad går dit arbejde ud på? Jeg arbejder i Allerød Kommune i Natur, Miljø og Klima forvaltningen. For tiden arbejder jeg blandt andet med en kommende handleplan for natur og biodiversitet, herunder med inddragelse af interessenter i processen og formidling og inspiration til borgere.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen? Jeg har i mange år arbejdet med formidling inden for først kulturområdet og siden natur, miljø og klima som Grøn Guide. Jeg søgte ind på uddannelsen for at få nye redskaber og inspiration fra både undervisere og medstuderende til at udvikle min formidling i nye retninger. Uddannelsen er ikke kun en uddannelse – den er også et fagligt netværk, man for fremtiden altid vil kunne lade sig inspirere af og søge sparring og hjælp hos.
Naturvejlederuddannelsen har gennem årene uddannet utallige dygtige naturvejledere, og uglen er et kendt kvalitetsstempel for god og vedkommende naturvejledning.
Hvad er det bedste ved uddannelsen? Uddannelsen er meget praksisorienteret, og man kommer med det samme på banen og bliver udfordret til at afprøve nye metoder for at udvide værktøjskassen og udvikle sin personlige formidlingsstil. Det giver virkelig meget at få andre professionelle formidleres blik på én og udveksle erfaringer, styrker, svagheder og tricks til den gode formidling.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde? Det giver virkelig meget til holdet, at vi kommer med så forskellige baggrunde, som vi gør. Nogle er ”klassiske naturvejledere” – hvis man da kan tale om sådan nogle – og kommer med en baggrund i biologien og ved alt om dyr og planter. Andre kommer fra skole- og dagtilbudsområdet og bidrager med den pædagogiske og didaktiske indsigt og har lommerne fulde af geniale tricks fra hverdagen. Atter andre kommer med perspektiver fra kulturformidling, sundhedsområdet, klima- og miljøformidling og offentlig forvaltning, og de mange forskellige baggrunde på holdet giver et rigtig godt udgangspunkt for gode snakke og diskussioner om, hvordan man arbejder med formidling i forskellige organisationer og situationer og med meget forskellige målgrupper.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen? Det vigtigste jeg har taget med mig fra modul 1 på uddannelsen, er at formidle med frem for til mine deltagere og have endnu større fokus på at udnytte alle muligheder for at inddrage dem aktivt i formidlingen.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til? Jeg drømmer om, at man fremover finder flere bredt funderede natur-, miljø- og klimavejledere, der i formidlingen af det umiddelbare og hverdagsnære trækker tråde til de store grønne udfordringer og sammenhænge og på den måde inspirerer til at passe på den verden, vi lever i.
Personligt vil jeg bruge uddannelsen til netop det – hvad end det i fremtiden bliver i forvaltningsregi, på en naturskole eller noget helt tredje.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet? Naturvejledning åbner naturen for os og gør os nysgerrige, inviterer os til at opleve naturen på nye måder og inspirerer os til at passe på den verden, vi lever i. Naturvejledning er ikke bare formidling af viden – det er oplevelser i mødet med naturen, der lagrer sig i os på en helt anden måde end traditionel læring. Naturvejledning taler til både hjerne og hjerte og inspirerer til handling. Naturvejledning er umiddelbar, nærværende og engagerende for det enkelte menneske, og den er derfor en vigtig ledsager til de mere strukturelle og politiske processer, der foregår på samfundsniveau for at passe på vores natur.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Vi byder velkommen til Lena Thulstrup Andreassen, som d. 1/10 starter i stillingen som projektleder for børn og ungeprojekter.
Lena har en baggrund som projektleder og formidlingsansvarlig i Naturpark Åmosen, ansat i udviklingsafdelingen på Experimentarium, samt senest en stilling som projektkoordinator for projekt ”Plant et Frø”.
Derudover har Lena en stor erfaring med inddragelsesprocesser og frivilligt foreningsliv.
Lena bliver ansvarlig for projekt ”Frirum og Fællesskab i Naturen”, og vil derudover indgå i projektudvikling, samt vores øvrige børne- og unge-aktiviteter.
Aslak Lynæs Stenkilde er 41 år og uddannet lærer. Han er ansat på en specialskole og drømmer på sigt om at kunne lave en outdoor-klasse, der bruger naturen som primær genstand for læring.
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder som skolelærer på specialskolen Columbusskolen (0.-6. klassetrin). Mit arbejde går ud på at hjælpe børn, der har haft svært ved at finde til rette i det almene skolesystem, med at få en skolegang der giver mening for dem. Her forsøger jeg at bruge naturen, når jeg kan.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Fordi jeg selv bruger meget tid i og med naturen og håber at kunne bringe mere natur ind i mit arbejde. Sammen med min hustru og mine to børn bor jeg på et nedlagt landbrug, hvor vi blandt andet har høns og malkegeder. Desuden er jeg ivrig jæger og lystfisker. Jeg bruger allerede disse ting i mit arbejde på skolen, men vil gerne at det kunne blive en endnu større del af min hverdag.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
At kurserne er relativt få men intense. Hvis jeg eksempelvis skulle afsætte meget tid i hverdagen til en uddannelse, ville det have været svært at få til at hænge sammen for mig.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Sammenholdet og stemningen. Hele den første uges kursus havde en højskole-agtig vibe som var helt vildt fed. Og jeg har haft glæde af at møde så mange dedikerede, kompetente og fantastiske mennesker.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
For mig var det en kæmpe positiv overraskelse. Jeg havde forestillet mig at mine medstuderende ville bestå af en langt mere ensartet gruppe. Det har været enormt spændende at opleve de andres tilgange til uddannelsen samtidig med min egen udvikling ind i den.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg er blevet meget mere opmærksom på betydningen af den enkeltes natursyn. Samtidig er mit billede af, hvad en naturvejleder kan være blevet ændret i en meget mere rummelig retning.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om på sigt at kunne lave en outdoor-klasse på min skole. En klasse der bruger naturen som primær genstand for læring og som er mere ude end inde.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Opmærksomhed på naturen er i min optik nødvendig, hvis vi skal tage ansvar for naturen. Som naturvejledere har vi en unik mulighed for at involvere befolkningen i naturen. Hermed har vi, som jeg ser det, også muligheden for at inspirere til følelsen af ansvar og samhørighed. Hvis vi kan lykkes med dette, tror jeg på at vi som naturvejledere kan blive en vigtig brik i det puslespil, der skal løse nogle af de udfordringer samspillet mellem natur og samfund står overfor. Det være sig inden for klima, miljø, biodiversitet osv.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Marlene Sørensen er 47 år og uddannet arkæolog. Til daglig beskæftiger hun sig blandt andet med fortidsminder på Moesgaard Museum, men hun har længe ønsket sig nogle formidlingsværktøjer, der kan gøre hendes formidling mere levende og kreativ.
“Jeg har mødt flere fremragende formidlere, som alle var uddannet gennem Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse. Derfor var den det oplagte valg for mig.”
Hvor arbejder du, og hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er ansat på Moesgaard Museum, hvor jeg arbejder med de fredede fortidsminder, beskyttede diger og formidling af kulturspor i landskabet.
Hvorfor søgte du ind på Naturvejlederuddannelsen?
Jeg har længe ønsket mig få nogle formidlingsværktøjer, der kan levendegøre min formidling, blandt andet ønsker jeg at inddrage flere kreative aktiviteter i min formidling. Jeg ønsker også at lære noget om formidling til børn, hvilket jeg ikke har erfaring med.
Hvad ser du som kvaliteterne ved Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse?
Jeg synes, den er meget grundig og veltilrettelagt. Man får en indføring i mange forskellige emner og aspekter af naturvejledningen.
Hvad har indtil videre været det bedste ved uddannelsen?
Jeg er blevet bevidst om alternative måder at formidle på for eksempel ved at inddrage historiefortælling og sanseoplevelser i min formidling. Det har gjort min formidling mere alsidig og levende.
Hvilken betydning har det for uddannelsen, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde?
Jeg synes, det er et plus, at vi har forskellige kompetencer og kan lære af hinanden. Jeg oplever, at mange studser over, hvorfor jeg som arkæolog tager en efteruddannelse i naturvejledning – måske fordi ordet ”naturvejledning” får folk til at tro, at så skal jeg fortælle om planter og dyr. Men uddannelsen er jo netop en formidlingsuddannelse, hvor man lærer en masse formidlingsmæssige greb, som kan bruges uanset hvilken baggrund man kommer med, og dermed uanset hvad man skal formidle.
Jeg mener bestemt, uddannelsen er lige så relevant for mig, som for en biolog. Og det er et kæmpe plus – at det er lykkedes at lave en uddannelse, som kan berige alle, uanset hvilken baggrund man kommer med.
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært eller taget med fra uddannelsen?
Jeg har fået øjnene op for, hvordan man kan variere formen på ens formidling og tilrette den en specifik målgruppe. Det har gjort det meget sjovere at lave formidling, at jeg føler mig bedre klædt på til det.
Hvad drømmer du om at kunne bruge uddannelsen til?
Jeg drømmer om at blive bedre til at løse de formidlingsopgaver, jeg allerede varetager, men håber også, at uddannelsen vil medføre, at jeg får endnu flere formidlingsopgaver her på museet fremover.
Hvorfor er naturvejledning efter din mening vigtig for samfundet?
Det er vigtigt, at vores viden bliver formidlet på en god måde, så flere opnår interesse for emnet – i mit tilfælde for fortidsminderne – da det er med til at sikre, at de bevares for eftertiden. Jo mere folk ved, jo bedre er de også til at passe på det.
Brænder du også for at skabe gode oplevelser i naturen og styrke befolkningens viden om naturen? Så søg ind på naturvejlederuddannelsen og bliv en del af et fagligt fællesskab, der varer hele livet.
Brænder du også for at formidle naturen? Eller kender du en, som gør? Du kan nu søge ind på Naturvejledning Danmarks Naturvejlederuddannelse, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, som du kan få glæde af hele livet.
På uddannelsen bliver du undervist af kompetente naturvejledere, og du får både mulighed for at fordybe dig i teori, udveksle erfaringer og afprøve dine nye kompetencer i praksis. Du vil blandt andet lære om forskellige formidlingsformer, oplevelsesudvikling, uderumsledelse, samskabelse og meget andet.
