Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Børn, sprog og natur

17. januar - 18. januar

dk.3.750 – dk.4.750

”Børn, sprog og natur” er et kursus som sætter fokus på, hvordan vi kan understøtte 0-6-åriges sproglige udvikling gennem aktiviteter i naturen. Kurset er tilrettelagt så du undervejs får ideer til, hvordan du kan understøtte børn i dit eget formidlingsarbejde og mulighed for at udvikle dit eget sprogforløb.

Børns kommunikation og sprog har afgørende betydning for en række forhold. Det giver dem mulighed for at udtrykke sig, danne relationer, indgå i fællesskaber og indsamle viden – og på længere sigt har det betydning for, hvordan de klarer sig i skolen og i livet – (Citat Styrkede pædagogiske lærerplaner)

Vi vil på kurset give praksiseksempler på sprogaktiviteter, med afsæt i erfaringer fra Naturcenter Amager Strands, ”Et hjem til rejen”, et sprogtilbud der er udviklet i samarbejde med pædagoger og en lokal sprogkonsulent. I løbet af det sidste år har 75 grupper 0-3-årige afprøvet vores tilbud på Naturcenteret. Se evt. mere om forløbet her: https://skoletjenesten.dk/tilbud/et-hjem-til-rejen-med-fokus-paa-sproglig-udvikling

Du kommer til at afprøve nogle af aktiviteterne på egen krop, og får mulighed for at tilpasse dem til egen praksis. Kurset formidler også pædagogikken bag sprog og udvikling, og hvorfor de styrkede pædagogiske læreplaner er relevante for naturvejleder og andre der arbejder med de mindste børn i naturen.

Kurset er opbygget således

  • Før kurset får du en mail med beskrivelse af forberedelse til kurset – du skal bl.a. vælge et emne som du ønsker at udvikle dit eget sprogforløb over.
  • Under kurset får du, udover en masse viden om børn og sprog, mulighed for at udvikle og arbejde på dit eget sprogforløb, i samarbejde med de andre kursister og underviserne, så de redskaber du får på kurset, kan bruges direkte i din egen formidling.
  • Efter kurset får du tilsendt et kursusbevis fra Naturvejledning Danmark og materialer fra kurset

Ved spørgsmål angående:

  • kursets indhold, kontakt Pernille Haugaard Jensen [email protected]. Oplys evt. dit mobilnummer i mailen, hvis du gerne vil ringes op.
  • tilmelding, betaling mv. kontakt Eva Skytte på [email protected].

 

UNDERVISERE

Pernille Haugaard Jensen er undervisnings- og udviklingsansvarlig på Naturcenter Amager Strand, Skoletjenesten. Hun er uddannet lærer og diplomudannet i Naturfagsdidaktik. Pernille har siden 2015, arbejdet med at udvikle Naturcenter Amager Strand pædagogiske profil – og udvikle specifikke læringstilbud til forskellige alder og målgrupper bl.a. vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling.

Aska Maria Ono Bjerresø er undervisnings- og udviklingsansvarlig på Naturcenter Amager Strand, Skoletjenesten og har arbejdet med udvikling og drift af undervisning på Naturcenteret de sidste fem år. Undervisningen har tilbudt storbyens børn en verden, hvor de kan afprøve og udvikle forskellige sider af sig selv, både fagligt, sprogligt, kropsligt og socialt. Undervisningen handler om naturen på stranden og har haft en science-pædagogisk og naturfaglig vinkel på al undervisning. Udviklingsarbejdet med undervisning har været målrettet børn fra vuggestue over grundskole til studerende ved videregående uddannelse og kurser for voksne.

Malene Karen Meyeer sprogvejleder på Nørrebro/Bispebjerg, og arbejder til daglig med sparring til dagtilbud om integration, sprog og sprogvurderingerMalene er oprindelig uddannet pædagog og har mange års erfaring med sprogarbejde i Københavns kommune.

Tilmeld dig her.

Detaljer

Start:
17. januar
Slut:
18. januar
Pris:
dk.3.750 – dk.4.750
Hjemmeside:
https://naturvejleder.nemtilmeld.dk/56/

Arrangør

Naturvejledning Danmark
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Naturcenter Amager Strand