Menu
Hvorfor er myrerne de ”bedste dyr” på feltekskursioner?
Myrerne er nok den insektgruppe som har fascineret og irriteret flest mennesker. Alle kender myrer – de lever over næsten hele kloden, de vejer mere end alle mennesker, og så lever de i sociale samfund ligesom vores. På kurset vil Mogens Gissel Nielsen fortælle om lidt om myrernes fascinerende levevis. Vi skal ud og se på myrer – og de er der hele året på samme sted uanset vind og vejr. Der bliver fortalt om de forskellige arters særprægede naturhistorie. Der skal også indsamles myrer så man kan lære at kende de vigtigste grupper i Danmark, og hvorledes den velsmagende orangemyre ser ud.
Endelig skal vi lave små myreterrarier – formicarier – så I alle kan få en lille myrekoloni med hjem og selv iagttage deres interessante levevis.
Dato: Tirsdag 30. maj 2017
Sted: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, Femmølle, 8400 Ebeltoft
Målgruppe: Naturvejledere, skolelærere og pædagoger
Underviser: Lektor emeritus Mogens Gissel Nielsen
Pris: 800,00kr
Max/minimum deltagerantal: 20/10 personer
Kontaktperson: Marianne Graversen, [email protected], +45 20566212
Tilmelding: [email protected] Sidste dag for tilmelding fredag den 19. maj
Indhold
9.00 Ankomst og morgenkaffe
10.00 Introduktion til myrernes fascinerende biologi, og lidt om dagens program og en kort runde på arealerne for at finde myrer
13.00 Frokost
13.30 Bestemmelse af myrer og løs snak om myrer som ekskursionsobjekt. Lave formicarier
16.00 Tak for i dag
Deltagere skal medbringe udetøj/sko
Der er mulighed for tilkøb af overnatning fra dagen før, kontakt [email protected]