Anemonerne ligger klar

Midt i marts har vintergækker, erantis og krokus blomstret i et stykke tid. Og roder man lidt i skovbunden, kan man finde anemoner, der venter på at dække skovbunden med deres blomstertæppe. De har også rigtigt travlt. Før løvtræernes blade springer ud og stjæler alt lyset, skal de både nå at blomstre (anemoner er tvekønnede dvs. at der findes hanblomster og hunblomster), og de skal nå at få samlet og gemt energi nok i deres jordstængler til at kunne klare sig til næste forår.

Ofte er det den blå anemone, der først springer ud – og jo netop den Kaj Munk beskriver i hans smukke ode til foråret: ”Hvad var det dog der skete, mit vinterfrosne hjertes kvarts, må smeltes ved at se det, den første dag i marts”.

Blomster venter på bier

Det er nu ikke kun anemonerne der venter på milde dage. Hassel- birk- og ellerakler er klar til at sprede pollen og pilens ”gæslinger” venter sammen med hvidtjørnens blomsterknopper på at de vilde bier skal blive klar til forårets bestøvningsarbejde. Vorterod kigger frem med sine gule blomster og langs mange vandløb er de spæde skud af rød hestehov ved at bryde jorden.

De første humlebier er fremme. De allerførste er dronninger der dels leder efter et sted at bygge deres rede og dels efter næring så de kan klare sig selv og fodre de første larver, men snart ses flere arter jordbier, som f.eks. den rødpelsede jordbi, der kun ses i foråret.

Insekter og fugle viser sig frem

Under bladene er jagtedderkopperne aktive og såvel bænkebidere som mariehøns begynder at vise sig – til både børn og naturvejlederes udelte begejstring.

De hulrugende fugle (f.eks. musvitter) er i gang med at se på passende lokaliteter til familieforøgelse og den kække lille gærdesmuttehan har ekstra travlt med at bygge flere reder. Hungærdesmutten vælger nemlig partner ud fra hvor mange, og hvor gode, reder han har bygget. Han har dog stadig tid til at skælde ud, hvis man kommer for tæt på.

Foråret kan spises

For de af os som kan lide ”vild mad” kan det spæde forår også blive en travl tid. Egeknopperne er næsten modne til at sanke til en kryddersnaps – som godt nok skal trække det meste af et år, men som er værd at vente på.

De første skvalderkål var sikkert mere værdsat før supermarkedernes velassorterede grøntafdelinger kunne tilbyde frisk grønt hele året, men lige nu har de en fin og delikat smag, som vi er nogle, der godt kan lide. Brændenældeskud er der allerede nok af – og der er altså noget særligt ved at lave årets første brændnældesuppe med børnene.

Også ramsløgene er ved at komme frem. De blomstrer først senere, men allerede nu kan de kendes på den fine duft af hvidløg – og kombinationen af en smule spæde ramsløg på stenbiderrogn og godt brød er en forårsklassikker i mit køkken.

Det er også på tide at begynde at holde øje med porsen, for en kryddersnaps lavet på nyudsprungne porserakler er blød og aromatisk som en smuk sommerdag på heden – og står mål med de bedste spirituosa.

Det er også ved at være tid at få tjekket grej til forårets birkesaft, for det kan ikke vare længe, før den skal i gang, men selv om der er nok at gøre, er det vigtigste nu at komme ud og mærke varmen og lyset, når solen får magt. ”Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå at købe hyacinter og bringe dem til en, som jeg har kær”. Ludvig Holstein

Vi ses derude.

Skrevet af: Naturvejleder Bo Grouleff Hansen, Børnehuset Jennumparken