Menu
13.-15. maj i Hirtshals
Naturmødet – plads til forandring
Naturvejledning Danmark er i gang med forandring, og det kommer årskonferencen 2020 også til at bære præg af. For de fleste nordjyske naturvejleder, der er ét af årets højdepunkter Naturmødet i Hirtshals, hvilket vi nordjyder gerne vil have at alle landets naturvejledere skal besøge.
Onsdag vil være præget af workshops med indsigt i formidlingen i og omkring Hirtshals. Her vil være forskellige workshops, som man ved tilmeldingen til årskonferencen skal vælge sig på.
Jesper Lauritsen, Naturmødechef, vil komme med et oplæg om hvad Naturmødet er og hvad vi kan bruge det til. For os naturvejledere handler det også om at give kendskab til foreningen og dens muligheder – derfor ønsker vi at deltagerne til årskonferencen skal være synlige, således der skabes synlighed for Naturvejledning Danmark.
Det er lykkes os at få en debat med på én af scenerne til Naturmødet, hvor vi skal debattere om liv og død i naturen.
Se programmet for hele konferencen HER
Indkvartering
Indkvartering til årskonferencen 2020 foregår på Motel Nordsøen, Niels Juelsvej 32, 9850 Hirtshals.
Motel Nordsøen har tidligere været en højskole, men efter en stor renovering er højskolen åbnet som Motel Nordsøen. Motellet består af flere værelsesfløje, opholdsstuer, solterrasse samt store foredragssale.
Værelsesfløjene består af dobbeltværelser samt familieværelser med plads til op til tre personer – alle værelser er med eget bad og toilet. I alle værelserne er der adgang til WIFI.
Du har mulighed for at tilkøbe en ekstra overnatning fra fredag til lørdag, så du får det fulde udbytte af Naturmødet, se mere HER
Forplejning
Langt de fleste måltider vil foregå på Motel Nordsøen, hvor personalet er klar til at servicere os.
Torsdag aften er der festmiddag på Restaurant Abstrakt , der er placeret lige ved siden af Thunderdome, hvor der også er koncert om aftenen.
Workshops
1. Fiskeri contra aquakultur
2. Hvordan formidler vi en torsk.
3. Motion på stranden.
4. Havnens kulturhistorie.
5. Erosion og kystsikring.
6. Bjesk.
7. Geologi/sten på stranden.
8. 10. Batteri
9. Kystens fugle
10. Fiskeredskaber. Forskning, fremstilling og bæredygtighed.
Deltagernes rolle på Naturmødet
Deltagerne på årskonferencen 2020 deltager aktivt i Naturmødet ved deltagelse i ”vores egen” debat i Zenit-teltet. Debatten kommer til at handle om liv og død i naturen. Der vil være en workshop forinden, hvor der arbejdes med emnet i mindre grupper forud for debatten i Zenit-teltet fredag.
Der bliver mulighed for at deltage i partilederrunden, hvor vi håber at så mange naturvejledere som overhovedet muligt, vil være med til at politikerne sætter fokus på naturvejledning i den danske natur.
De deltagende naturvejledere til årskonferencen vil desuden være med til at skabe synlighed for foreningen ved at bevæge sig rundt på Naturmødet. Der vil være mulighed for at få talt med forskellige fonde, så hvis du brænder inde med en fantastisk idé, som du vil have sparring med inden en eventuel fondsansøgning, så kan du gøre det på Naturmødet.
Din tøjstørrelse
Som en del af det at skabe synlighed omkring naturvejlederne, skal vi bede dig, ved tilmeldingen oplyse din bluse/jakke størrelse. Der vil da være pakket en overraskelse til dig, ved ankomsten til Naturvejlederkonferencen 2020 på Naturmødet i Hirtshals.
Tilmeld dig Årskonferencen 2020 HER senest d. 15. april