Af Mette Millner Raun, Naturvejleder på Ishøj Naturcenter

Foråret har holdt sit indtog, knopper på træer og buske, er begyndt at bulne, hist og her kan man allerede se et grønt skær. Vintergækker og erantisser har blomstret på smukkeste vis og lige om hjørnet venter de flotte anomone-dækkede skovbunde.
Også dyrene vidner om forårets komme, fugle kvidre og lægger æg og de første dyrebørn begynder at se dagens lys. Men det manglede da også bare, for lige om lidt er det påske og alle ved, at påske betyder lam, æg og kyllinger, nå ja og så er det selvfølgelig også der, at påskeharen er på spil…
Men hvordan er det lige at æg, kyllinger, lam og en hare hænger sammen med den kristne tradition påsken?

Fra offerlam til påskelam
Allerede i det gamle testamente hører man i historien om den første påske, at Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam, stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet, så ville døden gå forbi deres hus, mens ægypternes børn ville blive dræbt, dette er sikkert en af årsagerne til at vi spiser og pynter med påskelam den dag i dag. Lammet har også været et symbol for Jesus og det offer han gjorde ved korsfæstelsen, han lod sit liv for vores synder selvom han selv var uskyldig – han blev et offerlam.

En overflod af æg
Æg har alle dage været omgærdet af en vis mystik, og man har blandt andet fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave. Det har også altid været et slags frugtbarhedssymbol. Noget andet er, at man i fastetiden ikke måtte spise æg, og derfor sikkert stod med en masse æg, når man nåede påsken, disse æg kunne ikke holde ret længe, selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.
Med æggene kom der også kyllinger og på den måde fik vi de små nuttede fjerbolde med ind i historien.

Påskeharen indvandrede fra Tyskland
Påskeharen er en noget nyere tradition, der ikke hænger helt så tæt sammen med de kristne skikke. Der i mod skal vi helt tilbage til tiden, hvor de hedenske forårsfester havde deres højtid og inden indførslen af kristendommen fandt sted, her opfattede man kaniner og harer som frugtbarhedssymboler. Hvorfor, og præcis hvornår, haren blev kædet sammen med uddeling af chokoladeæg, ligger ikke fast, men ligesom med juletræet, så er det tyskerne, der også har været på spil, formentlig i slutningen af 1600-tallet.
Dog er det ikke alle steder i verden, hvor man glædeligt ønsker påskeharen velkommen. I Australien er harer og kaniner så voldsomt et plagedyr, at man har besluttet at indføre påske-punggrævlingen i stedet for.

En ting er sikkert, æg kyllinger, lam og harer slipper vi ikke så nemt, de er en fast del af vores påsketraditioner, særligt når det kommer til oppyntning af påskebordet. Særligt populære er de dekorerede æg, men har du mon nogen siden prøvet at farve og dekorere æggene med naturmaterialer?

Dekorer dine påskeæg med naturen
Gå en tur i det fri og find flotte blade, blomster og andet godt, der kan sætte aftryk eller farve på æggene. Blade i forskellige former giver flotte mønstre. Sæt det, der skal give aftryk, helt tæt på æggeskallen. Læg det, der skal farve, rundt om ægget, det kan for eksempel være løgskaller, rødkål eller spinatblade.

Der kommer sjove streger på æggene, hvis du sætter elastikker om æggene. Læg æggene ned i et stykke nylonstrømpe. Bind knude i begge ender. Fugt nylonstrømperne og æggene. Pak det ind i bagepapir og hold det sammen med elastik eller snor. Kog æggene i ca. 10 minutter, hvis du vil spise dem bagefter. Hvis du ikke vil spise dem, kan de godt koge lidt længere tid.

Tip: Hvis alle æggene skal have samme farve, kan du nøjes med at lægge det, der skal give aftryk, tæt på æggene. Derefter koger du æggene (i nylonstrømper og bagepapir) i et farvebad med rødkål, løg eller lignende.

Tag foråret ind i stuen
Når du er på tur for at finde farver til dine æg, kan du også plukke lidt grene med hjem, sætte i en vase og følge dem mens de springer ud. Der er mange træer og buske, der er flotte og sjove at tage med indenfor f.eks. tjørn, bøg, mirabel, pil, eg og forsythia. Start med at sætte dem lidt køligt inden de tages ind i varmen, så holder de bedre. I de offentlige skove må man klippe grene og kvist af løvtræer, der er over 10 meter høje.