Tang er et sundt og sjovt pift til maden. Og så er det let både at høste og bruge. Det er bare at tage de lange gummistøvler på og plukke.
Tang kan tilsættes de bageopskrifter, du allerede bruger – tørret, pulveriseret tang er lækkert i både brød og i kager. Og så er der tusindvis af opskrifter at hente på det store internet og i Vild Mad-appen.
Min absolutte favorit-opskrift er pasta med tang og urter (jeg plejer at bruge blæretang og savtang):
https://vildmad.dk/dk/opskrifter/pasta-med-tang-urter
Hvis du ikke har prøvet at høste din egen tang, får du et par gode råd her:
1. Sørg for at du altid plukker frisk og levende tang
Det der er skyllet op på stranden dur ikke.
2. indtag ikke mere end 30 g frisk tang eller 3 g tørret tang om dagen. Tang kan indeholde meget jod, derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at man ikke spiser alt for meget af det.
3. Høst kun de arter du kender! Som altid, når man sanker i naturen er det klogt kun at plukke det, man ved, hvad er. Allier dig evt. men en kender de første par gange og/eller brug appen Vild Mad.
4. Sørg for at høste bæredygtigt – lad noget stå til den næste.
God fornøjelse!
// Naturvejleder Annette Weiss, Middelfart Kommune