Af Thomas Gyalokay, Naturvejleder i Høje.-Tårstrup Kommune
Uf, Adrw, åh-nej, ulækkert – ja mishagsytringer er der nok af, når mange af os støder på nogle af de små kriblende og kravlende dyr som f.eks. edderkopper, insekter, krebsdyr, snegle og orme.
Nogen vil mene, at folks uvilje mod insekter og andet kryb er genetisk indbygget i os gennem generationer, fordi visse af dyrene især på de sydligere himmelstrøg kan være dødeligt giftige som f.eks. skorpioner og edderkopper. Når vi som naturvejledere imidlertid betragter små børn i aktiviteter med smådyr her i Danmark, så er der ikke megen indbygget frygt at spore, de synes bare smådyr er interessante. Så hvis du er en af dem, der finder krible-krabledyr afskyelige, så er mit spørgsmål til dig: Hvorfor synes du det – og hvordan mistede du din barnlige interesse for smådyrene? Vi har jo heldigvis ikke dødsens farlige smådyr her i Danmark.
Netop i denne tid er masser af børn landet over i gang med at finde og undersøge insekter og alskens kryb i forbindelse med Krible-Krable kampagnen, som er et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang TV med støtte fra Nordeafonden. Målgruppen er børnefamilier og daginstitutioner. En god måde at komme i gang er at kigge ind på denne web-app: www.kriblekrable.nu , som giver gode ideer både til, hvor man kan lede efter smådyr, fange dem og hvordan man kan forholde sig til dem.
Kriblekrable-væddeløb
Børn (og voksne) skal lære at behandle dyr med respekt, men en uskyldig leg med indfangne smådyr kan være et lille kapløb på et stort stykke hvidt papir eller plastik. Tegn ringe som en stor skydeskive på plastikken og sæt f.eks. en bænkebider, et tusindben og en løbebille ind på midten af ”skydeskiven”. Hvilken af de tre dyr kommer nu først forbi den yderste cirkel? Hvorfor mon? Sandsynligvis vinder løbebillen, som er et hurtigt og farligt rovdyr for andre smådyr i skovbunden. Hvis der skal lidt mere ro på så prøv med et sneglevæddeløb. Sæt bagefter dyrene tilbage, hvor de bor.
Alle kender mariehønen
Trods en vis uvilje mod kryb har de fleste mennesker nok ikke noget imod mariehønen. Den er uskadelig for os, men hjælper os med at spise masser af bladlus, som kan være en gene i vores frugttræer eller andre afgrøder. Men ved du, at der er op mod 50 arter af mariehøns i Danmark? Den syvplettede mariehøne er langt den almindeligste, men prøv at finde nogle med andre farver og antal prikker.
Samfundssystemer i miniformat
Nogle af insektgrupperne er som bekendt organiserede i sociale samfund som f.eks. bier, gedehamse og myrer. De er hierarkisk organiseret med en dronning, som sørger for æglægningen i f.eks. myretuen, mens størstedelen af samfundet består af arbejdere, som kan bygge og vedligeholde boet og bringe føde hjem til laverne i boet. Når vi zoomer lidt ind på f.eks. den røde skovmyre, ser vi, at der kan være mange arbejdsfunktioner i gang samtidig f.eks.: Vagter og soldater, bygningsarbejdere, myrevejsrydere, jægere, æg- og larvepassere og bladlusmalkepigerne, som drikker sukkersaft fra bladlusenes bagende ved at kilde dem på en særlig måde. Ydermere har forskere opdaget, at blandt andre rød skovmyre, kan holde en anden art som slave i myretuen – på dansk har de simpelthen navnet sort og rød slavemyre. Røde skovmyrer kan du finde på i skove med granplantager.
God jagt!
