Af: Mette Millner Raun og Mads Ellegaard, Naturvejledere på Ishøj Naturcenter

Så er det for alvor ved at blive efterår. Vi har sagt goddag til oktober måned, med dens falmende blade, blæsende dage og frostkolde nætter.

Om kort tid vil efterårsskoven stå flammende flot med blade i gule, orange, røde og brune nuancer. Desværre er dette fantastiske syn kun kortvarigt, og inden vi er nået udgangen af oktober, står træerne nøgne tilbage, og bladene ligger visne på jorden.

Det er nu, naturens skraldemænd kommer på arbejde. Bænkebidere, regnorme, snegle, skolopendere, biller og mange flere tygger sig lige så langsomt igennem bladlaget, og omdanner det til frisk muld. Det er et kæmpe arbejde at rydde op efter naturen, og skraldemandskorpset må derfor have en størrelse derefter. Undersøgelser har vist, at der i almindelig muldjord under en sko, størrelse 42, i gennemsnit findes følgende dyr:
1.100.000 encellede dyr, 34.000 rundorme, 1.600 mider, 1.000 springhaler, 520 enchytræer (små hvide ledorme), 19 bænkebidere, 18 flue- og myg¬gelarver, 5 biller, 4 edderkopper, 3 regnorme, 1 mosskorpion, 1 ægte tusindben og 1 skolopender. Hertil kommer milliarder af mikro¬organismer i form af bakterier og svampe, som også er med til at nedbryde det naturlige affald.

Sig goddag til en skraldemand
Det er altid spændende at hilse på naturens småkravl, de er utroligt forskellige i form, farve og størrelse. I kan gå på jagt efter dem i skovbunden eller hjemme i haven med en skovl, men I kan også lade dem komme til jer. Det gør I ved at lave en kartoffel-fælde!
Skær en stor kartoffel over på langs og udhul den nederste del med en ske. Skær en lille indgang til hulen. Hold kartoflens to halvdele sammen med en elastik. Læs mere om hvordan I laver en kartoffelfælde og andre insektfælder på skoveniskolen.dk

Læg fælden et sted, hvor skraldemændene kommer forbi på vej til arbejde. Kig i fælden næste dag og undersøg hvilke skraldemænd I har fanget. En der næsten altid kommer på visit er bænkebideren. Vidste I at bænkebideren er et krebsdyr? Det vil sige, at den er i familie med blandt andet rejer og krabber. På et tidspunkt i evolutionen er den vandret på land, men faktisk ånder den stadig med gæller lige som fisk. Det er også derfor, at den bor steder, hvor der altid er fugtigt, for eksempel under sten og træstubbe.