Menu
Naturvejlederuddannelsen består af fire internatkurser, tre studieopgaver og 6 valgfrie kursusdage.
Basismodul: Naturvejledning, metoder og aktiviteter
Formålet med dette modul er at give dig kompetencer, der gør dig i stand til:
Uddannelsen lægger vægt på at skabe en fælles professionel ’formidlingsplatform’, hvorfra du kan videreudvikle din egen naturvejlederpraksis.
Emnerne præsenteres ved hjælp af forskellige formidlingsmetoder og vekselvirkning mellem praktisk naturvejledning og teoretiske begreber.
Under hele kurset arbejdes med forskellige øvelser i effektiv kommunikation, samt med at give og modtage konstruktiv feedback.
Du udarbejder efterfølgende en personlig målformulering for dit eget uddannelsesforløb. Denne kobles til studieordningens indhold og opstillede læringsmål og skal forholde sig til dine forudsætninger og det område, du har pågældende din praksis i. Målformuleringen er et personligt værktøj som bl.a. kan anvendes i studiegrupperegi.
Modul 2: Formidlingsplanlægning og uderumsledelse
Formålet med dette modul er at give dig kompetencer, der gør dig i stand til:
Du vil blandt andet lære om udeundervisning og uderumsledelse, natur- og udepædagogik samt uformelle læringsrum, generel formidlingsplanlægning og gennemførelse af konkrete formidlingsarrangementer for børn (0-18 år), anvendelse og forståelse af metoder inden for formidlingsteknik ved aktivitetsbaseret formidling, metodik til opstilling af opgaver og opgaveløsningsmetoder samt forståelse af dagtilbud og folkeskolens rammevilkår.
Modul 3: Oplevelsesudvikling
Formålet med dette modul er at give dig kompetencer, der gør dig i stand til:
Du vil blandt andet lære om innovative processer i oplevelsesdesign, naturvejlederen som projektmager og -leder, udvikling af projekter, der knytter sig til samfundsudfordringer og tværfagligt samarbejde i lokalområdet, analyse og vurdering af forskellige formidlingsforløb og oplevelsesprodukter, rettet bl.a. mod oplevelsesmarkedet samt forståelse for og anvendelse af forskellige begreber, der knytter sig til oplevelsesøkonomi.
Modul 4: Naturvejledning, samskabelse og partnerskaber
Formålet med dette modul at give dig kompetencer, der gør dig i stand til:
Du vil blandt andet lære om naturvejleder som facilitator og konsulent, samarbejde med og ledelse af frivillige, samskabelse og partnerskaber, naturvejlederens rolle i forhold til at facilitere borgernes forståelse, ejerskab og indflydelse på samfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø, samt metoder til involvering af borgere, etablering og facilitering af (frivillige) netværksgrupper og faciliteringsredskaber til at fremme involvering og ideudvikling.
Studieopgaverne bygger videre på de temaer, som Naturvejlederuddannelsens moduler tager fat på.
På hvert modul etableres studiegrupper, der består af kursister fra samme landsdel. Studiegruppen består af max. 5 studerende.
Studieopgave 1: Den direkte naturformidling
Denne studieopgave gennemføres i tilknytning til basismodulet “Grundlæggende formidlingsteknik”
Du udvikler kompetencer til at:
Med udgangspunkt i et allerede planlagt arrangement skal du formulere en relevant problemstilling inden for emnet ”den direkte naturvejledning” med børn som målgruppe.
Inden for denne ramme afgrænser du selv din målgruppe nærmere. Gennem studieperioden skal du analysere og planlægge et arrangement. Efter den praktiske gennemførelse af arrangementet får du feedback fra opgavevejleder og medkursister i studiegruppen.
Studieopgave 2: Vidensøgning og netværksdannelse ELLER Naturvejledningens mål og midler i egen organisation
I tilknytning til modul 2: Formidlingsplanlægning og uderumsledelse vælger kursisten én af to studieopgaver.
1: Lokal viden og lokalt netværk
Formålet med denne opgaver er, at du udvikler kompetencer til at:
Opgaven indeholder indsamling af ny viden i lokalområdet og kontaktskabelse til lokale ressourcepersoner, der kan bidrage til formidlingen og eventuelt blive nye samarbejdspartnere. Desuden omfatter det en beskrivelse af, hvordan videnindsamling og kontaktskabelse er foregået, samt refleksioner over, hvordan den nye viden og kontakterne fremover kan anvendes i formidlingen.
2: Naturvejledningens mål og midler i egen organisation
Formålet er, at du tilegner dig kompetencer til at:
Opgaven indeholder en analyse af egen organisation i forhold til strategi og indsatser der vedrører naturvejledning og aktiviteter fx indenfor naturforståelse og naturdannelse. Desuden omfatter det en beskrivelse af, hvordan videnindsamling og kontaktskabelse er foregået, samt refleksioner over, hvordan den nye viden og kontakterne fremover kan anvendes strategisk.
Studieopgave 3: Den strategiske naturvejleder
Denne studieopgave gennemføres i tilknytning til modul 3 om oplevelsesudvikling.
Du udvikler kompetencer til at:
I denne studieopgave skal du forholde dig til et arbejdsfelt, der er præget af konstant forandring, udvikling, ønske om nytænkning samt mange forskellige interessenter og behov. Dette arbejdsfelt stiller dermed forskellige forventninger og ønsker til udvikling og opgaver i naturvejlederens arbejde.
Du skal gennem denne opgave arbejde med det strategiske arbejde og planlægning, der skal hjælpe dig til at udvikle din naturvejledning på et mere overordnet niveau og samtidig bidrage med at styrke din arbejdsplads’ rolle i lokalsamfundet.
Du vælger selv kursusdage fra de åbne, korte kurser, som Naturvejledning Danmark udbyder. Her er mange forskellige spændende kurser at vælge imellem, som kan give inspiration, mulighed for specialisering og konkrete værktøjer til dit arbejde.
Se de aktuelle kurser.
Datoerne er med forbehold for ændringer.
2023
2024
2025