I juni myldrer det frem med sommerfuglelarver. Flere af de danske arter lægger deres æg på brændenælder, og larverne lever af nældens blade.
Hvis du har lyst til at opleve sommerfuglens forunderlige forvandling sammen med dine børn eller børnebørn, kan du tage nogle larver med dig hjem.
Indret et lille terrarium til larverne og fodr dem hver dag med friske brændenælder, der sættes i vand. Husk at placer en lille gren i terrariet, hvor larverne kan sætte sig fast, når de skal forpuppe sig.
Så er der blot tilbage at vente på at den forunderlige forvandling finder sted. God larve-jagt!
Tekst og foto: Naturvejleder Rikke Laustsen, Projekt Krible Krable