Af Mette Millner, Naturvejleder på Ishøj Naturcenter

Vinteren i år er kedelig og grå. Men faktisk er netop denne årstid den bedste, hvis du vil gå på opdagelse efter dyrespor. Højt græs, blade og andre elementer, der kan skjule sporene, er væk, og både sne og mudder øger chancen for at se, hvor dyrene har bevæget sig. Der er masser at komme efter, for dyrespor er mange ting. Det kan både være fodspor, lortespor og ædespor.

På fodspor-jagt i sne og mudder
Let sne, på kanten til tø og et par centimeter dyb er absolut det mest ideelle, når du skal på fodspor-jagt. Men en udtørret grøft, en fugtig grusvej, resterne af en vandpyt eller det fugtige sand i strandkanten kan også åbenbare de fineste fodspor, hvis sneen udebliver. Når du skal bestemme, hvilket dyr du har delt vej med, kan du starte med at se på sporenes form. Har dyret klove, hove, poter, klør, eller er det måske en fugl? Klovbærende dyr i Danmark kan for eksempel være hjorte, får, køer og geder.

Finder du aftrykket af en hov, så har der nok været en rytter forbi på sin hest. Dyr med poter og eventuelt klør er der rigtig mange af – nogle af de mest almindelige er hunden, ræven, haren, musen, grævlingen og egernet. Hund og rævs fodspor er meget lig, men en god huskeregel er, at der ofte er et sæt menneskespor ved siden af hundens.
Endelig er der fuglene. Deres spor er nemme at kende fra de andre dyr, men kan være svære at skelne fra hinanden. Her skal du kigge på størrelsen af fodsporene, om der er tydelige kløer, fodstillingen og fuglens gangart. Netop gangarten er den anden ting, der kan afsløre hvilket dyr, der har sat sporene. Det forudsætter selvfølgelig, at du finder en række af spor. Gangarten viser, om dyret hopper eller løber. Et dyr kan godt have flere forskellige gangarter afhængigt af, hvor hurtigt det bevæger sig.

Gæt en lort
Lort kan fortælle rigtig meget om det dyr, der har lagt den. Form, farve og konsistens kan give et hint om, hvad dyret spiser, og om det er et rovdyr eller en planteæder? Ofte vil du kunne se rester af dyrets måltid i lorten: Græs, knogler, skaller og frugtsten er svære at fordøje og kommer derfor hele ud. Lortens størrelse hænger sammen med dyrets størrelse, rådyrets og kronhjortens lorte ligner hinanden meget, men adskiller sig i størrelse, lige som dyrene gør. Når du finder en lort, er det en god ide, at du noterer dig, hvor den er lagt. Ræven gør for eksempel meget ud af at placere sine lorte højt og synligt. Det kunne være på en sten, en stub eller en græstue, hvorfra den liflige duft let kan bringes med af vinden. Dette gør ræven for at markere sit territorium.

Dagens menu er…
Både lortespor og fodspor forsvinder forholdsvis hurtigt afhængig af vind og vejr. Ædespor derimod kan ligge længe i skovbunden. Kogler og nødder er klassiske ædespor. Kogler afslører nemt, hvem der har
spist af dem. En mus efterlader en pæn og rengnavet koglestub, hvorimod egernet flår de enkelte kogleskæl af, så koglen bliver mere flosset at se på. Spætten er det største sjuskehoved: Den hakker bare løs i koglen, så den bliver helt forpjusket at se på.

Rovfuglegylp er også et spændende ædespor. Det er nogle hårede, grå klumper, som du ofte kan finde i nærheden af rovfuglenes rastepladser. Piller du klumperne fra hinanden, kan du finde knogler, hår, fjer og andre rester fra de dyr, fuglen har spist. Hvis du kan finde ud af, hvilket dyr resterne stammer fra, kan det være med til at afsløre, hvilken fugl der har gylpet. For eksempel kan museknogler være tegn på, at det er en ugle, der har været på spil.

Lav en sporsamling
Nogle spor kan du tage med hjem, særligt er ædesporene nemme at putte i lommen. Lortesporene kan også bringes hjem – det kan dog være at bofæller og familie ikke er helt med på ideen og lugten, der følger med. Mere udfordrende bliver det med fodsporene. Her må du lave afstøbninger i for eksempel gibs for at bevare form og udtryk.

En anden måde at samle spor på kan være at tage billeder af dem med mobilen. Så kan du nemt slå dem op, når du kommer hjem, og du har dem altid med dig til sammenligning med nye spor, du finder. Det er en idé at have noget målbart med på billedet, for eksempel en tændstikæske, så du bagefter kan huske størrelsen på sporet.

Efterhånden som sporsamlingen vokser, kan du bruge de mange billeder til at lave et spor-memory. Du udvælger nogle af de dyr, hvor alle tre sportyper er repræsenteret, måske er det ræv, hare, mus, egern, rådyr og ugle. Spor-billederne printes, klippes ud enkeltvis og limes på nogle passende stykker pap. Så er memory-spillet klar. Brikkerne lægges med bunden i vejret, der vendes tre brikker pr. tur, og du får et stik, når du har fundet tre spor fra samme dyr.

Sporbestemmelse
Hvis du ikke selv kan bestemme alle dyresporene, er der hjælp at hente. Bogen ”Dyrespor” af Preben Bang gør det muligt at bestemme de spor, dyrene efterlader sig. Bogen beskriver spor fra omkring 200 pattedyr og fugle fra hele Europa og er illustreret med både farvefotos og tegninger.
På internettet findes der også et utal af sider med gode illustrationer, der sammenkæder dyr og spor. For eksempel www.skoveniskolen.dk og www.naturkatapulten.dk – du skal blot søge på ”dyrespor”.